Nyheder

Arab Strap til Århus og København

Så kan de bar-ansvarlige på Vega og Voxhall godt starte deres langtidsplanlægning.

Til februar kommer de tørstige skotter Aidan Moffat og Malcolm Middleton – bedre kendt som Arab Strap – nemlig til Danmark som led i en turné, der følger op på deres nyligt udgivne album The Last Romance.

Pladen, der er duoens sjette, har fået en pæn modtagelse af anmelderne, bl.a. af Undertoners anmelder, der betegnede den som Arab Straps mest fokuserede og strømlinede til dato.

Koncerten på Vega foregår lørdag d. 4. februar, mens århusianerne skal myldre til Voxhall dagen efter.

Deltag i debat