Nyheder

B. Fleischmann har nyt album parat

Østrigske B. Fleischmann har ikke hvilet meget på laurbærrene de seneste år.
I 2003 udkom dobbeltalbummet Welcome Tourist, og sidste år udsendte han Roland 505-hyldesten Late under synonymet Duo505. Begge plader udkom på Morr Music, og det er da også selv samme selskab, der nu kan fortælle, at Fleischmann har en ny plade klar.

I februar næste år udsender B. Fleischmann nemlig albummet The Humbucking Coil. Ifølge Morr Music kommer albummet til at bestå af klaver, guitar og vibrafon, og pletvist vil det strejfe et jazz-udtryk. Ergo lyder det ikke som den helt store afvigelse fra i hvert fald det 45 minutter lange nummer Take Your Time fra Welcome Tourist.

Deltag i debat