Interview

Det er en dyd at sætte sig mellem to stole

“Vi er et popband, der bare griber tingene fuldstændigt forkert an,” forklarer garageheavy-kvartetten KLoAK og rapporterer fra et af de mest larmende og hæsblæsende områder i det danske musiklandskab. (21.11.05)Som en af de mere ubemærkede frontkæmpere for nye klange er KLoAK næppe et band, der får klokker til at ringe hos særlig mange på trods af en generelt god modtagelse af deres debut A True Bohemian Revolutionary. Men vi har også at gøre med en musikalsk bastard, der er svær at placere; gængse kategorier som metal, hardcore, garagerock eller andre etablerede afarter kommer til kort, når kvartetten tænder for strømmen og støjen.

Bassist Niels Kristan Eriksen har alligevel et bud på en genre-betegnelse.
“Vi spiller en alternativ form for ekstrem hård garageheavy. En anmelder skrev engang efter en livekoncert, at det var garagerock i den alleryderste konsekvens. Det kunne vi godt lide. Vi er et metalband. Vi er et punkband. Vi er et støjband. Vi forsøger at være meget alternative, og vi interesserer os meget for det alternative. Og især for det vilde og ukontrollerbare.”

Altid i angreb
Forsanger Anders Mogensen supplerer: “Vi interesserer os meget for attack. Vores sange er tit et studie i attack, og en undersøgelse af hvordan man kan forvalte det fra forskellige sider. Hvordan kan vi angribe og være vilde, samtidig med at det er iørefaldende? Vi har altid set os selv som et popband, og alle sangene er skrevet som hits til en ungdom, der til tider virker fortabt.”

Han tvivler dog på, at der er ret mange, der ser KLoAK som et popband.
“Vi er nok mest kendte for at spille hurtigt og være støjende blandt musikinteresserede. Vi er godt klar over, at vores musik ikke er for alle, men vi prøver stadig at sætte vores musik i rammer, som folk kan forstå.

At rammerne så bliver fyldt op med alverdens lyde og rytmer, er en anden ting.
Vi prøver vel et eller andet sted at være et popband, der bare griber tingene fuldstændigt forkert an. At sætte sig mellem to stole har i lang tid været en dyd for os.”

I opposition til alting
Et kuriost træk ved KLoAK er, at de udstråler en positivitet, der umiddelbart står i skarp kontrast til deres aggressive, men også humoristiske musik. Det er befriende, at man ikke endnu en gang skal stå model til et iscenesat martyrium, en udtalt erhvervssygdom i netop den boldgade. Men hvad der er mere interessant er, at de ikke selv opfatter deres musik som et negativt følelsesregister, men bare som en ny måde at opleve musik på.
På spørgsmålet om, hvorvidt de overhovedet føler sig beslægtede med andre danske bands, svarer Niels Düreforsög.
“Ikke fordi vi rent musikalsk ligger op ad dem, men mere fordi de bevidst og seriøst prøver at gribe musikken an på en anden måde. Før vi mødte dem, havde vi stort set kun spillet med metalbands, som godt kunne lide det hårde udtryk i vores musik. Düreforsög var det første band, der inspirerede og gav os tro på vores alternative ideer.”

Anders bekræfter, at KLoAK egentlig også har det bedst med ikke at skulle høre til på metalscenen.
“Vi har aldrig passet ind, og vi kommer nok heller aldrig til det. Den danske metalscene er meget velspillende, men utroligt kedelig, og sådan er det med musikscenen generelt. Folk spiller godt og er meget seriøse omkring det, de gør, men det kniber med nytænkningen. Danmark er ikke fem år bagefter som i 90’erne, men vi er bestemt stadig et par år efter.”

Niels videreudvikler forsangerens holdning: “Jeg synes, at for mange forsøger at lyde, som de tror, den internationale scene lyder, og det lykkes sjældent. Det er ikke for at angribe dét at have et lydideal. Jeg savner blot en større selvbevidsthed. Men det er jo også nemt for mig at sige, når jeg spiller i et band, der næsten er i opposition til alting.
Vi har alle i bandet gang i andre ting ved siden af KLoAK, så når vi mødes og skal øve, er det med en følelse af, at der virkelig skal ske noget radikalt og vildt. KLoAK er mere end før imod resten af verden. Men det er dejligt, for jeg føler ikke, der er så mange andre bands, der gør det.”

Haves: plade – søges: kæreste
KLoAKs anden plade er færdigindspillet og klar til udgivelse, men bandet leder stadig efter et selskab, der vil udgive den. Anders forklarer om kampen for at få A Boy Getting Pregnant udsendt: “De selskaber, vi har snakket med, har rost os meget. Der er bare ingen af dem, der gider signe os. Det er lidt ligesom ham fyren, som alle piger synes er sød, og de kan ikke forstå, hvorfor han ikke har en kæreste, men de gider heller ikke selv komme sammen med ham. Måske er KLoAK bare en teenageknægt med hjertesorger.
Vi har heller ikke sendt pladen ud til nogen metalselskaber, så man kan sige, at vi lægger an på de piger, der ikke kender os.”

Læs også Undertoners anmeldelse af:
KLoAK: A Boy Getting Pregnant

Deltag i debat