Interview

En taknemmelig bjørn

Undertoners skribent mødte intetanende op til Grizzly Bears koncert i Odense – og endte med at blive så bjergtaget, at han bare måtte lave et helt igennem improviseret interview med to af de fire medlemmer af bjørnebandet.

Det her er en historie om umiddelbar begejstring – om at opleve noget så fantastisk, at lysten til at dele det med sin omverden tager førergreb på én, og om at opleve en af de sjældne koncerter, hvor man intet forventer, men alligevel får flere positive indtryk, end det næsten er muligt at fordøje.

Mit møde med Grizzly Bear kan bedst betegnes som en tilfældighed, men deres opvarmningstjans for Efterklang på Rytmeposten i Odense overskyggede helt aftenens hovednavn, og da Efterklang efterfølgende, af samme grund, ikke kunne fange min opmærksomhed, var der ikke andet for end at luske hen til de fire overordentligt venlige og imødekommende amerikanere i merchandise-boden og spørge, om en enkelt af dem havde lyst til at bruge fem minutter på en snak. Forsanger og bagmand Ed Droste og bandets ene multiinstrumentalist meldte sig, og det næste kvarter fløj uforberedte klichéspørgsmål henover et af barens caféborde.

Genudgivelse af debutalbum
Havde det ikke været for Efterklang, havde jeg næppe siddet her og snakket med de to. Efterklangs label Rumraket har for nylig udgivet Grizzly Bears snart et år gamle debut Horn of Plenty i Skandinavien. Da pladen oprindeligt udkom i USA lå den under for dårlig distribution, så tidligere på året, da den oprindelige distributør var blevet skiftet ud med en bedre, blev det besluttet at genudsende pladen – denne gang med en ekstra cd med remix af pladens numre.

Blandt de ønskede remixere var netop Efterklang, og danskernes svar blev, at det ville de gerne. Svaret blev returneret sammen med spørgsmålet om, hvorvidt deres label Rumraket ikke skulle udgive Horn of Plenty.

Horn of Plenty er primært Ed Drostes skaberværk. Det tog et lille års tid at lave demoerne, der ligger til grund for pladen, og da de var klar, udvidede han besætningen med Christopher Bear, hvis musikalske egenskaber udviklede musikken og medvirkede til at give den det liv, den har på pladen. Senere blev duoen til en trio og trioen til en kvartet, alt sammen for at kunne udvikle Grizzly Bears lyd.

Selv teksterne er forståelige
Og hvis man sammenligner pladen med det, de får ud over scenekanten, vil man kunne høre, at de er kommet langt, meget langt. Hvor pladen er kantet, skrabet og indadvendt, er deres livelyd stor, åben og imødekommende. Halvvejs igennem deres set, tænkte jeg, at det her er den retning, Sigur Rös skulle have valgt i stedet for at køre i den samme rille igen og igen – og så har Grizzly Bear endda tekster, der er skrevet på et eksisterende og forståeligt sprog.

Der er en ny plade på vej. Ifølge Ed er den 75% klar, og lyden ligger i naturlig forlængelse af deres livelyd, hvad der allerede nu får mig til at kigge fremad mod pladen. Først skal alle de praktiske ting imidlertid på plads: hvilket label skal de vælge, distribution, rettigheder – og det lyser ud af bandet, at de helst ville være foruden at skulle afklare alle de ting. Men lige nu er det dog mest glæden, der lyser ud af dem. Det er næsten overvældende at sidde sammen med to mennesker, der udviser så stor taknemmelighed for opmærksomheden omkring deres musik. Og deres glæde over den behandling, de har fået på de danske spillesteder, får én til at tænke, at forholdene må være elendige i staterne, eller også er de danske bands bare forkælede.

Optimalt bør Grizzly Bear opleves live, men de viser sig næppe på disse kanter igen foreløbig, da turen nu går tilbage til USA for at færdiggøre deres anden plade. Den har forhåbentlig set dagens lys, når festivalsæsonen går i gang, så flere får mulighed for at opleve disse venligtsindede amerikanere. Indtil da er Horn of Plenty et virkelig solidt plaster på såret.

Læs også Undertoners anmeldelse af:
Horn of Plenty

Deltag i debat