Nyheder

Forårsalbum fra Pet Shop Boys

Ja-ja, Neil Tennant og Chris Lowe hører ikke til blandt de mest omtalte navne her på Undertoner.

Men vi kimser ikke af gode popsange – og det er lige netop, hvad Tennant og Lowe under navnet Pet Shop Boys har været leveringsdygtige i siden midt i 80’erne.

Bortset fra at de i 2004 komponerede ny musik til den legendariske film Panserkrydseren Potemkin, har man ikke hørt helt nyt materiale fra de to herrer siden udgivelsen af Release i 2002.

Men til foråret bliver der lavet om på dét. Ifølge NME er Pet Shop Boys nemlig netop blevet færdige med arbejdet på et endnu ubetitlet nyt album, der er produceret af Trevor Horn. Pladen udkommer i april, men hvis vi kender drengene fra dyrehandelen ret, rummer albummet mindst én single, der er catchy nok til at slippe ud lidt tidligere.

Leave a Reply