Plader

Lichens: The Psychic Nature of Being

Robert Lowe, der til daglig er bassist og vokalist i avantgarderockgruppen 90 Day Men, solodebuterer med et improviseret album, der kombinerer stemmeloops, østerlandsk mysticisme og akustisk psych-guitar i en udforskning af bevidsthedens vidtudstrakte og overskyede landskaber.

I mange menneskers liv kommer der en dag, hvor den nærværende virkelighed ikke længere er tilstrækkelig. Dagene passerer hurtigere, end man kan nå at stille de spørgsmål, hvis eftertragtede svar oprindeligt indplantede livsmod og intens væren. I sådanne situationer vælger mange at rejse bort eller lukke omverdenen ude for så på ny at søge svar i livet.

Robert Lowe, der ud over at spille i 90 Day Men også har hjulpet TV on the Radio ved tangenterne, synes med sit soloprojekt at have foretaget en sådan form for spirituel søgen. Der hviler en afsondret og dybt messende stemning over hele foretagendet, hvis musikalske udtryk ligger milevidt fra Lowes hidtidige beskæftigelser. Befinder man sig nær alfarvej, kan det derfor være næsten umuligt at finde den øde og sandblæste sti, som han har valgt. Tiltrækkes man derimod af lidet bevandrede stier vil man finde et personligt og beundringsværdigt landskab i hans nye improvisatoriske værk.

Den første komposition tager afsæt i et foruroligende mantra fra de dybere egne af vokalspektret. Herpå lyder snart lyse ordløse fraseringer, og de forskellige vokaldroner smelter sammen i en udfoldende meditation. Da anslås guitaren med orientalsk strengetæft. Dens efterklang er tydeligt afstemt efter østerlandsk tonelære, mens basstrengene dog fastholder en momentan blues, der får musikken til også at føles vedkommende uden for en spirituel sammenhæng. Ja, man fornemmer, hvordan Lowe har medbragt vestlige sjælekvaler (og ambientlære fra Kranky-skolen) til denne semi-religiøse sfære for at søge forløsningen derude.

Inde i coveret ser man det på hans ansigt. Brune øjne rettet mod himlens drivende skyer. Tørklædet er bundet stramt om halsen, og hans sænkede øjenbryn røber bekymring. Det virker, som om hans rejse er gjort på vegne af den ganske verdens tilstand. En sky er gået for månen viser et andet af coverets indre fotografier. Verden er et formørket landskab, men den er også dyb, uudgrundelig og fuld af mystik. The Psychic Nature of Being er altså det lydlige dokument af Lowes mystiske rejse. Et kulturelt sammenstød mellem syngeskåle, strubesang, euforiserende guitarspil og amerikansk dronelærdom.

Man kan indvende, at denne rejse er for personlig og uforståelig for et publikum, der højst sandsynligt ikke har gjort sig samme spirituelle indsigter. Ikke desto mindre må man tage musikken for det fascinerende væsen den besidder. På samme måde som på Six Organs of Admittances Dark Noontide føres man bort i tung hypnose og efterlades i mørket på kanten af transcendens. The Psychic Nature of Being er blot mere tyst, hvilende og meditativ end ovennævnte.

Mod enden af den afsluttende komposition, den absurd betitlede “You Are Excrement If You Can Turn Yourself Into Gold”, stiger pludselig en diskret strømlinet guitarimprovisation, der svæver ulmende og enigmatisk gennem stilheden. Guitaren tager til med en melodi, der pludselig åbner for muligheden af en pastoralsk amerikansk postrockfinale. Heldigvis for albummets helhed begynder den at aftage, mens gentagne klokkeslag vækker lytterens bevidsthed ved enden af dens rejse. Opvakt med klarere syn.

Selvom Lowes udtryk som Lichens er stærkt anderledes, end hvad han hidtil har begået, kan man kun beundre ham for at indfri sin dobbeltsidede musikalske natur og dermed formidle sin personlige søgen. Den vil give mange en stærk og forunderlig oplevelse.

★★★★☆☆

Deltag i debat