Nyheder

Radiohead-mixere hjælper The Breakers

Paul Q. Kolderie og Sean Slade mixede Radioheads The Bends. Derudover har de den endelige lyd hos bands som Pixies, Lush, Dinosaur Jr. og Hole på samvittigheden.
Og nu har det endnu spæde danske label Good Guy’s Recording Company lokket d’herrer til at mixe det andet album fra danske The Breakers.

Albummet går indtil videre under arbejdstitlen Here for a Laugh. The Breakers’ pressemeddelse kalder den nye plade “en forrygende omgang sexet, storskrydende, sjælfuld og smittende rock’n’roll, i en både detaljerig og kraftfuld lydproduktion med blæsere, kor og masser af smæk for skillingen”.
Og det er immervæk ikke helt lidt. Smagsprøver kan høres hos The Breakers.
Den første single, “Dance the Go-Go”, udkommer om en måneds tid. Men allerede på fredag d. 11. november er der mulighed for at opleve The Breakers til en gratis koncert på Rust.

Om skribenten

Mikkel Arre

Biografi: Der skete noget, da jeg hørte Oasis' What's the Story... Jeg kan ikke forklare, hvordan traditionalistisk rock kan give intens lyst til at begynde at høre drum'n'bass og alskens anden electronica. Men sådan gik det, da jeg var 12-13 år gammel. Katalysatoren var P3: Det Elektriske Barometer, Thomas Knaks fredagsprogrammer og for længst hedengangne Beat.
Engang skrev jeg for Murmur. Så skrev jeg for Undertoner i 10 år plus det løse. Nu skriver jeg mestendels for fagbevægelsen.

Fem favoritalbums:
Stars of the Lid: The Tired Sounds of... Hood: Cold House Modest Mouse: The Moon & Antarctica Autechre: Peel Session Steve Reich: Music for 18 Musicians

Skriv et svar

boeger