Plader

Allister: Before the Blackout

En semi-emotionel samling energiske punk-popsange, der forsøger at være personlige, men ender med at være ensformige og lidt for intetsigende. Energien og intentionerne fejler ikke noget, men de er ikke særlig langtidsholdbare.

Der er desværre en pæn chance for, at man kommer til at kede sig, inden man er kommet igennem de 14 numre på Before the Blackout.
Trods de massive trommer og uortodokse guitarakkorder rykker musikken sig ikke ud af stedet og famler sig desværre gennem et musiklandskab, der skal forsøge at forholde sig til forsanger Tim Rogners alkohol- og kærlighedshelvede, hvilket bliver en anelse ynkeligt i længden.

I stedet for at bruge temaerne som et udtryk eller en platform at komme videre fra ender det i for meget klynk og for få konklusioner.
Det kommer allerede til udtryk i åbneren Waiting, der godt nok søsætter den musikalske energi med både drive og melodi, men de friske kompositioner lader sig ikke kæde sammen med lyrikken: “Well lately, it seems that I’ve wasted every single opportunity to get this right / And maybe it’s all because the inspiration that’s inside me, have been denied“, tilmed fremført af en pubertetsvokal, der virker alt andet end overbevisende.

Netop vokalen er temmelig amerikansk i sin brug af tostemmig afslutning af versene, og den er alt for pænt og karakterløst produceret. Det er hverken lyrikken eller vokalen, der skal bære Before the Blackout, for selv om der er godt med ungdommelig energi, der ikke står i vejen for den gode melodi, halter en del af konceptet i en sådan grad, at man kun kan forestille sig, at det er i Guds eget land, der er en målgruppe – fordom eller ej…

Dobbelt tempo og tornadoguitar løber som en brusende flod gennem sangene, og det skriger til himlen, at Allister forsøger at hægte sig på den succesbølge som f.eks. Green Day har skabt, men de har hverken hooks eller tilstrækkeligt med sans for, at enough is enough, til at kunne følge med i sporet på ikonerne – hvilket de absolut ikke er ene om. Det er nok derfor, det bliver så anstrengende at lytte til Before the Blackout. Ikke en eneste gang overrumpler eller fornyer Allister noget som helst indenfor genren.
Selvfølgelig skal vi sovses ind i balladen 2 A.M. der jamrende budbringer følgende “I will wait for you while you wait for me / and I will meet you somewhere in between.” Undskyld udtrykket, men føj for pokker!

Der er ikke meget godt at skrive om Allisters 14 punkpopnumre.
Iørefaldende? Tja… Intetsigende? Ja!
Hvis der var mere frækhed i kompositionerne og et afvekslende lydunivers, kunne Allister måske fænge og fange, men ikke med dette materiale. De må pænt stille sig om i køen af lignede bands – og den er desværre alt for lang.

★★☆☆☆☆

Deltag i debat