Nyheder

Dub Tractor gemmer sig til februar

For tre måneder siden varslede vi, at der var en ny Dub Tractor-plade på vej.

Nu kan vi så klappe os selv på skulderen og meddele, at der var hold i nyheden. D. 21. februar udsender Anders Remmer nemlig Hideout på tysk-engelske City Centre Offices.

Hans forrige plade, More or Less Mono fra 2003, fokuserede mere end nogen af hans tidligere plader på tilløb til egentlig sangskrivning med basguitar-melodier og afdæmpede vokaler.
Sidste års ep, Faster, smagte sine steder endnu mere af støjende indie-pop, og ifølge den første presseomtale forfiner Hideout den udvikling, så Dub Tractor nu må anses for at være “et én-mands indie-band”.

Deltag i debat