Koncerter

Gogol Bordello, 10.12.05, Stengade30, København

[Nikolaj Rasmussen]Der var god mulighed for at luftet danseskoene, da Gogol Bordello bød op til dans med en omgang balkanpunk i et vanvittigt tempo og med et umenneskeligt energiniveau. En af den slags koncerter, der ikke er til at glemme lige med det samme. (12.12.05)Der var god mulighed for at luftet danseskoene, da Gogol Bordello i lørdags bød op til dans med en omgang balkanpunk i et vanvittigt tempo og med et umenneskeligt energiniveau. Og medmindre at man var født uden noget, der minder om danselyst, var der ingen anden udvej end at kaste sig ud i det inferno af rytmer og balkaninspirerede melodier, som Gogol Bordello bombarderede publikum med. Og sikke et inferno! Medrivende og umuligt at stå stille til – hvilket da også var tydeligt hos publikum. Der blev danset, skreget og svedt.

Bandet – der består af en traditionel rockopstilling tillagt violin, harmonika og dansepige – gav den alt, hvad remmer og tøj kunne holde til.

Eller rettere: Hvis der var én ting, Gogol Bordello gjorde lørdag aften, var det at springe alle remmer og alt tøj. Inden koncerten havde undertegnede kort hilst på den ukrainskfødte frontmand Eugine Hütz, der virkede rolig og afslappet fortalte, at han glædede sig til forstående koncert.
Denne afslappethed så man dog intet tegn på senere på aftenen, hvor han gav en kamikazelignende performance. Et af højdepunkterne var, da Hütz i det mesterlige afslutningsnummer Baro Foro hoppede op på en tromme, som publikum holdt oppe. Herefter sejlede han rundt under loftet over publikum, mens han bankede mikrofonen ned i trommen.

Et anden af aftenens store plusser var den midaldrende og gråhåret russiske violinist, der utrætteligt fremdrev den ene medrivende og dansable sigøjnermelodi efter den anden. Det var ufatteligt, at bandet kunne fortsætte i et så højt tempo en hel koncert igennem. I hvert fald kunne mange blandt publikum ikke holde det til hæsblæsende energiniveau og måtte ud og trække lidt frisk luft en gang imellem. Derudover må det siges, at det var en hård omgang for ørerne; lydniveauet var enormt højt; hyletonen har ikke forladt denne anmelders ører endnu.

Sammenlignet med den meget omtalte koncert på Roskilde Festival i 2003 leverede Gogol Bordello denne gang en koncert på samme høje niveau. De havde ikke lige så mange overraskende gimmicks med som på Roskilde, men denne koncert var mere intim, og Gogol Bordello passede perfekt ind i Stengade30’s rammer. Der var en formidabel og tæt kontakt mellem band og publikum, hvilket udløste en intens og hæmningsløs fest, der vil få en koncert med et lignende band som Kaizers Orchestra til at virke direkte søvndyssende. Det var med andre ord én af de koncerter, som vil brænde sig fast i hukommelsen, som en eminent oplevelse.

Læs også Undertoners anmeldelser af:
Gogol Bordello vs. Tamir Muskat: J.U.F.
Gogol Bordello: Gypsy Punks

Karakter:       Bedømmelseskriterier

Deltag i debat