Plader

Green Frog Feet: Score

Skrevet af Mathias Askholm

Har du Converse-sko og går med svedbånd om håndledet? Er sort din yndlingsfarve, og elsker du Blink-182’s sange, fordi de er så gode at synge med på? Er din forældre helt ude af stand til at forstå dig? Hvis ja, så er der her et godt skud poppunk til samlingen.

Fuld hammer, ingen hæmninger og massevis af løse tøser og melodier – og så er vi ved at nærme os, hvad bandet med det tåbelige navn Green Frog Feet er ude på. Udstyret med klare hooks og melodiske akkorder spillet i dobbelt tempo er disse fem tyskere klar med deres andet album, som er fyldt godt op med friske bemærkninger om alt fra kærlighed og skatebaner til kærlighed skatebaner.

Det er med andre ord lyden af ungdommelig friskhed nede fra ungdomsskolen, som er første skud i bøssen fra Area International – et nyt og spændende samarbejde mellem det svenske label Kooljunk Communications og det danske CPH-Sound. Men man havde håbet, at der var mere potentiale og kvalitet i projektets første udspil.

Min første anke mod Score er, at det er fra starten af 2004 og i lyden endnu ældre. Den tydelig arv fra Blink-182 og Sum 41 er allestedsnærværende, og da den bliver til fyld og ureflekteret gengivelse, tynger det albummet.

Anden anke er de håbløse banaliteter, der udgør “budskabet” i teksterne. Prøv bare at at læse første linje i et par af de første sange, og du vil skrækslagent tage dig til hovedet: »Fuck all the halfpipes with a bas shape / Fuck all the jumps without a stand« (“Score”) og »You hear the sound, you hear the melody / It’s part of your personality.«
Eller hvad med »I do like to rock cool crowds, to fuck sweet asses / I do like to celebrate with backstage-passes«?

Tredje anke, og dette er næsten den værste, er den fatale mangel på selverkendelse, der har fået Green Frog Feet til at genindspille Eric Claptons “Wonderful Tonight” i dobbelt tempo – med tænderskærende backingvokaler. Vi tangerer her både hovmod og grådighed på dødssynd-skalaen.

Score ender altså på scoreboardet med et ‘ikke bestået’. De er tæt på de amerikanske kolleger og forbilleder, men dels ligger de for tæt op ad ligesindede bands, og så er pop-punk med hurtige guitarer og letkøbte hooks bare ved at være lidt passé.

Kunne Green Frog Feet smide den uorginale poppunk ud og bringe modenhed og mere af sig selv i spil, kunne det gå hen at blive spændende. Sådan som dette udspil spiller, formår de ikke at svinge sig op af grøden af utallige lignende bands.

★½☆☆☆☆

Deltag i debat