Nyheder

Julegaver fra Minotaur Shock

Den engelske musiker David Edwards gemmer sig bag navnet Minotaur Shock. Og han har to julegaver til sine fans.

Den ene gave er en animeret video til nummeret Somebody Once Told Me It Existed But They Never Found It fra Edwards andet album Maritime.

Den anden gave er et eksklusivt nummer fra Minotaur Shock. Og som en engangsforestilling (lover Edwards på sin hjemmeside) har det ham selv på trestemmig-vokal. Det eneste, man skal gøre, er at tilmelde sig Minotaur Shocks mailingliste.

Minotaur Shock bliver udgivet på selskabet 4AD, som i disse dage fejrer 25 års jubilæum. Hans blanding af ægte instrumenter, elektroniske legetendenser og en snert af natur gør ham til en oplagt favorit for fans af Caribou, Four Tet og Colleen.

Minotaur Shock

Deltag i debat