Plader

Test Icicles: For Screening Purposes Only

Skrevet af Rasmus Bækgaard

Med Test Icicles debutalbum bevæger postpunk-bølgen sig i retning af nu-metal. I de bedste numre svinger det forrygende, men Test Icicles har svært ved at holde fanen højt over et helt album, hvor monotonien lurer.

Hvordan ville Bloc Party lyde, hvis de havde de samme sange, men i stedet var et metalband? Egentligt er det et ret ligegyldigt spørgsmål, men med dette debutalbum fra den engelske gruppe Test Icicles får vi svaret – ligegyldigt om vi så har spurgt eller ej.

Allerede fra starten af “Your Biggest Mistake” slås stilen an. Der er tale om en stram rytmisk baseret hårdrock med simple, men effektive hvinende guitarriff og en forsanger, der skriger ordene ud. Senere bevæger nummeret sig over i noget, der minder om regulær larm.

Allerede i dette nummer slås både styrkerne og svaghederne ved Test Icicles musik fast. Musikken svinger det meste af tiden forrygende godt, og især instrumentaldelen har et gennemgående højt niveau. Derimod kniber det mere med vokalen, og over 50 minutter bliver råbevokal altså en tand for enerverende.

På samme måde virker det for mig uforståeligt, hvorfor så mange ellers fine sange skal ødelægges ved i sidste halvdel at skulle være veritabel larm. Aggressivitet kommer for mig at se langt bedre til udtryk som en del af en svingende melodi end ved at guitar, bas og trommer bare mudrer sammen, mens forsangeren bare skriger til ingen verdens nytte.

Test Icicles trækker som så mange andre af tidens britiske bands tydelige tråde tilbage til den dansable del af postpunken med stramme rytmer og iskolde guitarer, som eksempelvis Gang of Four var leveringsdygtige i for omkring 25 år siden, og med den knastørre trommelyd i “Maintain the Focus” er ligheden slående.
Men Test Icicles er langt hårdere end Bloc Party, Franz Ferdinand og andre af tidens bands, der har opdaget denne lyd. På den måde vækker gruppen også klare minder om den rapmetal, der i første halvdel af halvfemserne var særdeles populær. Dengang nævnte eksempelvis Rage Against the Machine også Gang of Four som inspirationskilde, uden at der dengang var ret mange, der tog notits af det. Og det er ind imellem tydeligt at høre lighederne mellem Test Icicles og Rage Against the Machine med især guitarlyden i eksempelvis “What’s Your Damage”.

Test Icicles er bedst, når de får den hårde lyd og de stramme rytmer til at gå hånd i hånd med opfindsomme indfald, mens gruppen er svagere, når den primært spiller med musklerne, som det er tilfældet på singlen “Boa Vs Python”, der mest brager frem med tunge guitarer og råbevokal. Det samme gælder i endnu højere grad “Catch It”, der er knap fire minutters fuldstændigt ligegyldig trashmetal-larm, hvor gruppen bestemt ikke lyder tight. Det elektroniske mellemspil får desværre mest musikken til at lyde som noget, der er fundet på et overskudslager fra engang midt i 90’erne.

“Circle, Square, Triangle” er noget af det nærmeste, Test Icicles kommer lyden på den øvrige britiske retro-postpunkscene. Nummeret er for så vidt glimrende, men lægger sig lidt for meget i forlængelse af de utallige andre enslydende bands, som Test Icicles ellers lydmæssigt bevæger sig væk fra på pladen. “Circle, Square, Triangle” har også været ude på single, hvilket jeg både forstår og ikke forstår. Især guitarfiguren er meget catchy, men hvis man bare har hørt det ene nummer, kan man let komme til at afskrive Test Icicles som endnu et band i den store midterrabat af alternative bands. Og de har mere at byde på!

For bortset fra et par enkelte svipsere byder For Screening Purposes Only på mange glimrende numre, for eksempel “Pull the Lever”, der hører til i den klart bedre ende af tidens toner på den engelske musikscene. Tempoet er her sat en anelse ned, og der kommer en hel del mere melodi ind i billedet, ligesom det kompositorisk er mere interessant med især nogle interessante rytmiske forløb, der spiller op mod melodien.

Test Icicles har lavet et fint debutalbum. Det er godt at høre et band, der nok har nogle af de samme inspirationskilder som mange andre af tidens toneangivende bands, men alligevel har modet til at prøve at føre dem videre. Albummet fungerer ikke hele vejen igennem, men det skyldes til dels, at den massive lyd kan virke trættende at lytte til for længe ad gangen. Men lyttet til i mindre portioner er Test Icicles et fortræffeligt og medrivende band.

★★★½☆☆

Deltag i debat