Artikler

Ønske-samarbejdspartnere

Undertoner har stillet en række danske musikere spørgsmålet “hvilken anden musikalsk personlighed ville du gerne prøve at arbejde sammen med, hvis der var frit valg på alle hylder af musikere, sangere, producere mm.?” Går alt efter planen, kommer bl.a. Daniel Lanois og Wayne Coyne snarest til landet. (29.01.06)Undertoner præsenterer her endnu en rundspørge, hvor vi har stillet et udsnit af den danske musikbranche et spørgsmål, du som læser måske bruger flere timer dagligt på at fundere over. Spørgsmålet lød denne gang: “Hvilken anden musikalsk personlighed ville du gerne prøve at arbejde sammen med, hvis der var frit valg på alle hylder af musikere, sangere, producere mm.?” Svarene gik fra det jordnære, over det utopiske og frem til det umulige – lige fra at producere en U2-plade til at slippe for at skulle arbejde sammen med sin bror.

Peter Laugesen / Singvogel
Jeg ville skrive et nummer sammen med Fats Domino. Fats Dominos vilde svanesang. Det skal produceres af Lee Hazlewood, og George Martin skal stå for trompeterne. Det skal ende med at blive en omgang groovy, spadserende, sumpet, psykedelisk perfekt pop.

Henrik Olesen / Olesen-Olesen

Visse dage ville mit (og helt sikkert også min brors!) svar være: alle andre end min bror! Hvis vi så ser bort fra de mere utopiske valg som Phil Spector og Daniel Lanois, kunne det måske være spændende at arbejde sammen med en mand som Thomas Troelsen. Dels virker han som en yderst sympatisk fyr – visionær og jordbunden på samme tid – og dels virker hans tilgang til arbejdet nysgerrig og legende. Der skulle være basis for en underholdende og inspirerende arbejdsproces med ham som garant for at få det melodisk optimale ud af sangmaterialet.

Torsten Larsen / Larsen and Furious Jane
Vi har allerede i vores korte levetid været heldige i L&FJ-regi at arbejde sammen med mange af dem, vi beundrer: bl.a. folk fra Under Byen, I Am Bones og Tiger Tunes, og i forskellige andre sammenhænge med My Friend George, Little Wings og Peter Sommer. Så vi kan næsten ikke bede om mere. Skulle vi nu alligevel være helt utopiske, ville det jo ikke være helt dårligt at få den næste plade produceret af Daniel Lanois i hans mobilstudie. Det virker i hvert fald som en ret god måde at undgå studiekuller på, og hvis man så på en og samme gang får en plade ud af det, der lyder som Time Out of Mind, ville det jo være fedt.

Signe Høirup Wille Jørgensen / Jomi Massage

Siden jeg hørte Sight of the Wind med Robert Wyatt, har det været min store drøm at besøge denne fantastiske modige mand i hans smukke hus med en masse instrumenter. Jeg ville medbringe en håndfuld skitser til sange og min hof-fotograf Miriam Dalsgaard. Så skulle Hr. Wyatt og jeg spille musik, Miriam tage billeder, og konen i huset, en papirkunstner kaldet Alfreda Benje, skulle klippe en smuk collage til lyden. En sådan drøm må siges at understøtte, at jeg har spenderet mange af min barndoms sommerferier i Thy-lejren.

Jonas Munk / Manual
Det er lidt svært at svare på af flere grunde. For det første er de fleste af mine helt store musikalske forbilleder døde (Tim Buckley, Hendrix, John Fahey) eller også er de bare blevet dårligere og dårligere med årene (David Sylvian, Brian Eno) – eller laver slet ikke musik længere (Kevin Shields, Mark Hollis). For det andet har jeg været heldig nok til at få lov til at arbejde med nogle af de kunstnere, jeg beundrer mest i nyere tid – Icebreaker International, Ulrich Schnauss og Auburn Lull (som jeg senere på året begynder et samarbejde med) – så det er ikke helt let at svare på.
Jeg kunne stadig godt tænke mig at få lov til at producere en U2-plade. Det er det band, jeg er vokset op med, fra jeg var 6-7 år gammel, og selv om de ikke har lavet gode ting i meget lang tid, tror jeg stadig, de har potentiale til at lave pop-rock bedre end noget andet band på kloden. Det skulle være en plade, hvor jeg kunne styre det hele og have total frihed med lyden og retten til at omskrive Bonos tekster … med andre ord en noget urealistisk fantasi. Og ellers kunne jeg godt tænke mig at lave en syreplade med Johnny Garcia (ex-Kyuss) på vokal. Tage ud og støve ham op i det skur, han bor i ude i ørkenen, hælde noget sprut på ham og så tage en laaang jam-session. Manden har den bedste stemme til rock nogen sinde, men desværre har han siden Kyuss haft en tendens til at involvere sig musikalsk med nogle hjernedøde bondeknolde…

Mads Nygaard / Sterling

Vi ville gerne arbejde sammen med Brian Wilson sådan cirka omkring 65-66. På dette tidspunkt peakede hans geni med albummet Pet Sounds og med singlen Good Vibrations, der forener det skamløst poppede med excentrisk avantgarde. Godt gået af en forvirret, halvdøv 23-årig.

Ebbe Frej / Epo-555
Det må blive Wayne Coyne. Han har med Flaming Lips gennem mere end 20 års hårdt arbejde formået at etablere sig som en af vor tids største sangskrivere og musikere uden nogen sinde at gå på kompromis med sin egen integritet. Uden at glemme drengedrømmen går hans evige grænsesøgen hånd i hånd med et stort talent. Disse egenskaber ville jeg sørme gerne opsamle et par milligram stjernestøv af og bevare i mit videre virke.

Moi caprice

Øverst på ønskelisten står nok Flaming Lips-produceren David Fridmann. Han kan nærmest virke som en moderne Brian Eno. Fridmanns produktioner, ikke mindst Flaming Lips, viser ofte en overflod af decideret geniale idéer, der dog ikke bliver ren produktionsopvisning, men blot virker som perfekte tilføjelser til det pågældende lydunivers. Det virker, som om alle idéer nærmest bliver afprøvet, og at han formår at få de mest vanvittige indfald til at virke åbenlyse.
Vi har også tidligere talt om at forsøge at overtale Marianna Faithfull til en duet. Der er så mange duetter mellem den dybe, rungende mandestemme, og den yndige lyse pigestemme. En duet mellem Marianne Faithfulls smadrede, ru stemme og Michaels rene, lyse stemme ville være den direkte modsætning til den klassiske duet, og det kunne være en ret sjov drejning.

Martin Hall
Sært, som det måske lyder, dukker der ikke rigtig noget navn op. Hænger nok sammen med, at jeg altid fokuserer på reelle omstændigheder, tingenes tilstand, the means at hand etc. Et andet problem er, at de fleste af de mennesker, jeg finder kunstnerisk stimulerende, ikke nødvendigvis er nogen,
jeg har lyst til være i samme stue som. Hvis det derimod handlede om at skrive en sang til en artist, well, så er det jo straks en helt anden sag … bare en skam, at Edith Piaf er død.

Deltag i debat