Nyheder

Hood tager året fri

Det engelske band Hood kom til trods for sidste års fine album Outside Closer ikke med på Undertoners årsliste.

Og det gør de sikkert heller ikke i år. For bandet skriver på deres hjemmeside, at de i 2006 vil holde fri fra pladebranchen. De vil i stedet forsøge at fortravle sig selv med andre projekter – om de så bruger året på at tage fotos eller male, skal ikke kunne siges. Men det er ikke svært at forestille sig, at bandet alligevel vil spille lidt musik og bruge året til en række unavngivne soloprojekter.

Selvom bandet således holder lav profil, så er der alligevel to numre på vej fra bandet. Begge numre er fra tour-albummet The Hood Tapes: When we’ll wait all the Tables er et remix, og det udkommer på en compilation-cd på det franske selskab Talitres. Det andet nummer None of the Above kommer på en compilation-cd kaldet Unlabel 36Unlabel.

Besøg Hoods hjemmeside.

Deltag i debat