Nyheder

Liars live i Århus til marts

Det bliver med langt mere end 100 % sikkerhed rigtigt hedt i Århus d. 3. marts.
Den fredag byder de altid aktive koncertarrangører Ljud nemlig indenfor på spillestedet Spanien 19C, hvor newyorkerne Liars indtager scenen.

Uanset om man vil beskrive Liars’ stil som punkfunk, noisefunk eller noget helt tredje, har trioen et ry som et ualmindeligt energisk liveband af den slags, der kan ryste selv garvede fans i deres grundvold.

Koncerten i Århus er en optakt til udgivelsen af bandets tredje fuldlængdealbum Drum’s Not Dead, som ifølge rygter (ja, det er en anden måde at skrive “vi kender nogle, der har hørt udpluk af det nye materiale, og de siger, at…”) skulle lege mere med psykedelisk støj end tidligere plader.

Deltag i debat