Plader

Tarentel: Ghost Weight

Skrevet af Jakob Lisbjerg

Tarentel har specialiseret sig i at udgive deres musik på andre formater end album. På Ghost Weight viser de dog hverken, hvorfor de foretrækker ep’er og singler, eller hvorfor de overhovedet spiller postrock. Ep’en har faktisk kun ét højdepunkt, og det er for lidt på en halv time.

Det spanske pladeselskab Acuarela har for vane at udsende eksklusive ep’er med forskellige bands. Tidligere har blandt andet The Clientele, Piano Magic, Darren Hayman og Windsor for the Derby udgivet ep’er, og med Ghost Weight føjer Tarentel sig til denne liste. Samtidig bliver ep’en endnu en plade på bandets omfattende diskografi – Tarentel er et band, som nærmest har specialiseret sig i at udgive sine numre i skæve formater.

Ghost Weight viser Tarentel fra en ret så konstant lavmælt side, hvor der ikke er de store udsving i musikken. Af de fire numre er det titelnummeret og “Every Possibility the Next Thing to a Certainty”, der med deres henholdsvis 11 og 12 minutter dominerer pladen – men også rent musikalsk er de to numre prioriteret, mens de kortere “Natoma” og “Holy Throbs of Silence” fungerer mere som intro og mellemspil, idet de ikke gør væsen af sig.

Det gør titelnummeret egentlig heller ikke. Det er klassisk postrock i den stille ende af spektret. Nummeret består af repetitivt guitarspil, som har en bund af lavmælt, rodet guitarfeedback, tyske trommer og felt-optagelser. Det er en sikker og ufarlig formel, som behager, men ikke begejstrer. Det er hørt mange gange før, og der er intet, som gør nummeret til Tarentels eget. Produktionen er skrabet og har ikke så meget rum som hos Labradford. Men ellers kunne det sagtens være et af deres numre.

“Every Possibility the Next Thing to a Certainty” slutter ep’en af. Nummeret har en bund af støj og et orgeltema flyder langsomt henover. Langstrakte melodistykker af flere minutters varighed væver sig ud og ind af hinanden – man får en fornemmelse af melodiske fragmenter, men helheden fanger man aldrig, for dertil er melodistykkerne for langstrukne.
Jo længere, man kommer hen i nummeret, desto mere skærende, trykkende og foruroligende bliver melodierne og guitar-feedbacken – og “Every Possibility the Next Thing to a Certainty” fungerer ikke bare som albummets afsluttende nummer, men også som ep’ens klimaks. Ganske sublimt lader Tarentel nummeret fortsætte i en slags tomgang i omkring otte minuttter. Og så hamrer trommerne i en ren rytme ned over ambiencen – kun med enkelte guitarforvrængninger som advarsel. Trommerne ledsages ikke som forventet af en massiv væg af guitarstøj, hvilket får klimakset til at være mange gange mere sublimt og overvejet end med guitarledsagelse.

Hvis man har ladet tankerne vandre under lytningen af ep’en, som der absolut lægges op til fra Tarentels side, vækkes man af de dommedagsbuldrende trommer og begynder at lytte efter musikken igen. Men selv flere gennemlytninger og viden om det forestående crescendo gør det ikke nemmere at holde koncentrationen.
Ghost Weight er hverken specielt interessant som værk eller som udgivelse i bandets katalog. Det er alene den sidste halvdel af “Every Possibility the Next Thing to a Certainty”, som bærer ep’en – og næsten retfærdiggør udgivelsen. Kun næsten.

★★½☆☆☆

Lyt til “Every Possibility the Next Thing to a Certainty”:
[audio:http://www.tarentel.com/mp3s/every_possibility.mp3]

Deltag i debat