Plader

The Boy Is Dead: November 2005

Glæden ved at kunne downloade The Boy Is Deads demo gratis overskygges desværre lidt af indholdet, som godt nok er fyldt med masser af kunstneriske tiltag, men desværre mangler den berømte røde tråd.

Under navnet The Boy Is Dead spiller Kasper Sørensen alternativ, og for det meste, instrumental rock tilsat elektronica og en masse lyde, der kradser og river i de indrammede kompositioner, så det konventionelle rockudtryk erstattes af et kantet og aggressivt lydunivers.

Demoen November 2005 er en halv times søgen i lydlandskaber tilsat mønstre, der kunne minde om kompositioner fra Marilyn Manson, med skarpe slag og høje koldt lydende klik.
Enmandsprojektet forsøger at indfange stemninger og følelser, der udtrykkes gennem en primært elektronisk instrumentering såsom synthesizere, samplinger, trommemaskine og støj.
Kompositionerne forenes og splittes op. The Boy Is Dead afsøger en minimalistisk tilgang til musikken gennem få og enkle lydelementer, der får rum og plads, men samtidig stikker arrangementerne i alt for mange retninger, og der er desværre ikke rigtig noget, der holder sammen på tingene.

“Breathless” lyder eksempel tiltalende med sin ambiente steming, svagt knitrende, tunge basgange og lyde fra et åndedræt, men kommer ingen vegne.
Og det er desværre problemet med November 2005. Sangene indeholder mange kreative ideér og tanker. Der er konstruktive tilgange til elektronikken, men man bliver desorienteret af de 10 sange. Lyduniverset er ikke tæt på at blive til en helhed, og det er en skam.

Det vokalmæssige er også en anelse flydende. Hvorfor benytter Kasper Sørensen kun sin vokal på “Old CANs”, og “Your Cell, My Prison”? Svaret hænger i luften sammen med helhedsindtrykket af November 2005.

Det er en på mange måder kreativ og spændende demo, the boy is dead har udgivet. Der er flere gode elementer som førnævnte “Your Cell, My Prison”, der med inspiration fra The Notwist holder en stram linie og forener bassen og vokalen med trommemaskinens kolde udtryk, der messende holder gang i beat og melodi.
Det afsluttende nummer “Goodbye TIGEr” er med sit postrock-udtryk også et af de positive fremstød på November 2005. Det består af brudstykker af trommelyde og samplinger, som flettes sammen af en skarpt spillede guitar. Nummeret både indledes og afsluttes af en piano-lignede finish, der rammer de semistøjende kompositioner fint ind.

Helheden er som sagt en mangelvare på November 2005, men til gengæld er der enkelte passager og intentioner der fungerer rigtig godt. Konceptet skal nok finpudses lidt, men det er et spændende krydsfelt mellem, The Boy Is Dead bevæger sig indenfor.

★★½☆☆☆

Deltag i debat