Plader

Jenny Lewis with The Watson Twins: Rabbit Fur Coat

Skrevet af Mikkel Mortensen

Rilo Kiley-sangerinden får prominent hjælp på sit første soloalbum, der er langt mere traditionelt, end man skulle tro. Men det har desværre ikke resulteret i et fremragende album – langtfra, endda.

Når man kender nogle velrenommerede musikere, kan man da lige så godt bede dem om hjælp, når man nu alligevel skal til at lave sit første soloalbum – og det er præcis, hvad Rilo Kiley-sangerinden Jenny Lewis har gjort på Rabbit Fur Coat. Det betyder at M. Ward og Death Cab for Cutie og The Postal Services Ben Gibbard har siddet på producerstolen. De to leverer ligeledes vokal til en coverversion af The Travelling Wilburys’ “Handle With Care”, hvor også Conor Oberst alias Bright Eyes dukker op.

Jenny Lewis klarer sig dog klart bedst, når hendes mere eller mindre kendte bekendtskaber holder sig fra mikrofonen som på pladens klare højdepunkt, “Raise Up With Fists”. På trods af at Lewis konsekvent insisterer på at proppe for mange ord ind i versene, kan det ikke skjule det faktum, at hun i dette tilfælde har fundet en fremragende og atmosfærisk melodi, som komplimenteres af albummets vel nok bedste tekst, der ganske skarpt hudfletter det overfladiske amerikanske samfund: »You can wake up younger / under the knife / And you can wake up sounder / if you get analyzed.«

“The Big Guns” formår at få noget godt ud af sin roots-rockende instrumentering, hvor håndklap og vokalharmonier matcher glimrende med en stortromme, der støt banker sangen videre. På “You Are What You Love” fremviser Jenny Lewis en nærmest Stephen Merrit-agtig fornemmelse for den finurlige popsang, samtidig med at hun citerer de vigtigste linier i Charlie Kaufmans film Adaptation: »You are what you love / Not what loves you back.«
Den smukke “Born Secular” byder på flere fremragende vokalharmonier, mens sangens elektroniske beat lavmælt smyger sig under de altoverskyggende vokaler og det atmosfæriske orgel.

Den resterende del af albummet kan dog ikke leve op til ovennævnte sange. Dér er Jenny Lewis’ sangskrivning simpelthen for svag til at få sangene, der er så traditionsbundne, at de oftest føles som stiløvelser, til at fungere. Den svage sangskrivning bliver ikke hjulpet af The Watson Twins’ ellers fine vokalharmonier, da disse giver sangene en alt for pæn og tandløs overflade. Denne overflade bliver kun forstærket af en ofte kedelig og uinspireret produktion.

Den kedelige produktion er overordentligt tydelig i den førnævnte coverversion af “Handle With Care”. Hvorfor verden skal belemres med en ny version af netop denne sang, er ikke forståeligt, da sangen ikke er nævneværdigt god til at begynde med. Hvis det endelig skal gøres, kunne det nok være klogt med en version, der i det mindste føjer noget nyt til originalen, hvilket ikke sker her.

“Handle With Care” er dog ikke Rabbit Fur Coats dybeste bølgedal. Den dukker op med den tåbelige gospelintro “Run Devil Run”, der på trods af imponerende arbejde fra The Watson Twins aldrig hæver sig over det fuldstændig ligegyldige. Det samme kan siges om “Happy (Reprise)”, hvor Jenny Lewis af uransagelige årsager gentager omkvædet fra den yderst kedelige “Happy” i en a cappella-version.

Rabbit Fur Coat kunne være blevet en meget god ep, men er i stedet endt som et middelmådigt album. Man kan kun håbe, at Jenny Lewis fortsat vil være i stand til at skrive sange på niveau med albummets bedste, og at hun vil overveje at gå mindre traditionelle veje i fremtiden. Det vil hendes musik kun have godt af.

★★★½☆☆

Deltag i debat