Nyheder

Oneida dropper tripelalbum og ønsker godt nytår

I august måned fortalte vi, at psych-rockerne i Oneida var i gang med at lave intet mindre end et tredobbelt album.

Arbejdstitlen var Thank Your Parents, men tilsyneladende har trioen sørget for at have nogle gode samtaler ansigt til ansigt med deres forældre. I hvert fald har bandet nu droppet planerne – “for fornuftens skyld,” skriver de på deres hjemmeside.

I stedet søger Oneida i ABBAs fodspor – i hvert fald titelmæssigt – og udsender til juni albummet Happy New Year. Indtil videre har de tre herrer ikke afsløret noget om, hvilken kurs de har anlagt efter The Wedding fra sidste år – men pænt og poleret bliver det næppe.

Leave a Reply