Plader

Robert Pollard: From a Compound Eye

Efter i en årrække at have været frontfigur i det succesrige og stilskabende alternative rockorkester Guided By Voices har bandets tidligere midtpunkt brændt sine broer, henvist sit tidligere ensemble til de evige jagtmarker og er nu klar med en udgivelse under eget navn.

Nytårsaften 2004 var for de fleste mennesker forhåbentligt en festlig aften, men for fans af lofi-rockerne i Guided by Voices (GBV) var det en skelsættende dato, desværre i negativ forstand. På denne dag, hvor hele verden fejrede det nye års komme, valgte GBV’s frontmand og ansigt udadtil, Robert Pollard, at opløse sit band for i stedet at forfølge en solokarriere.

GBV havde efterhånden opnået en anciennitet på det alternative rockmarked på 20 år, og selv om bandets sammensætning ændrede sig gennem årene, er det stadig en stor bedrift, specielt inden for denne afkrog af musikverdenen, hvor levetiden for såkaldt alternative bands som regel ikke er lang.

GBV har dog i hele sin glorværdige levetid oftest været synonym med Robert Pollard, der har været bandets iøjenfaldende frontfigur og sangskriver. GBVs produktivitet taget i betragtning kan det heller ikke overraske, at Pollard allerede her relativt kort tid efter bruddet har en fuldlængdeplade klar.

At produktivitetsniveauet stadig er i højsædet, vidner albummets hele 26 sange om, og de fylder praktisk talt pladen til bristepunktet. Det er derfor i den indledende fase en lettere uoverskuelig omgang, man som lytter præsenteres for, og at lede efter en fællesnævner blandt de mange forskelligartede sange er svært. Pollard bevæger sig rundt i et ganske komplekst univers, hvilket gør det svært at placere hans musik entydigt inden for en specifik genre.

Hans sange bærer reminiscenser fra mange forskellige kilder, fra klassiske engelske bands som The Who til Beach Boys, kombineret med elementer fra prog- og støjrock samt fra poppens univers. Denne genreblanding gør det ikke lettere at finde en rød tråd igennem albummet, der samtidig grundet nogle af sangenes korte varighed uvilkårligt kommer til at lyde som en samling af optagelser, hvoraf nogle sikkert ikke ville være at finde på en udgivelse fra en kunstner, der sigtede efter et højere bundniveau.

Det virker dog ikke til, at tilbageholdenhed er en af Pollards styrker. Hans enorme produktivitet bevirker desværre, at mange af sangene efterlader lytteren med følelsen af at have oplevet et ufuldstændigt og ikke særligt gennemarbejdet stykke musik.

Der er dog stadig masser af spændende materiale gemt rundt omkring på udgivelsen, og Pollard har klart en stærk evne til at skrive en medrivende melodi, et iøjnefaldende omkvæd og generelt skabe konstruktioner, der vækker interesse.

Fans af tidligere udgivelser med GBV vil højst sandsynligt føle sig hjemme i hans univers, men for en ny lytter kan pladens store spring i kvalitet virke som en svær kamel at sluge. Det er under alle omstændigheder en udgivelse, der kræver tilvænning, men ligeledes rummer mange godbidder til tålmodige sjæle. Heldigvis kan de mindre heldige eksperimenter også springes over.

Alt i alt et solidt udspil, der sandsynligvis kun er det første i en ny række fra en af den alternative rockscenes store figurer, der fortsætter sine aktiviteter med uformindsket styrke. Men man kan nu godt sidde og ønske sig lidt større fokus på udvikling og bearbejdning af de bedste idéer. En udgave af denne cd med halv spilletid og derved med mere fokus på de mest vellykkede numre ville have været at foretrække.

★★★☆☆☆

Lyt til “Dancing Girls and Dancing Men”:
[audio:http://gbv.com/sounds/DancingGirlsAndDancingMen.mp3]

Deltag i debat