Nyheder

Stars og Josh Rouse udvider besøg i DK

Midt i den hæsblæsende nyhedsstrøm er det nødvendigt en gang imellem at stoppe op og se tilbage på tidligere nyheder.

Har vi gjort det godt nok? Var vi præcise nok? Kom vi til at skrive, at American Analog Set ville stoppe som band, selv om de aldrig havde sagt, at de ville stoppe?

Et hastigt tilbageblik over de seneste ugers nyheder gør det klart, at vi skal have fulgt op på et par koncertnyheder. Først skal vi have gjort det klart, at canadiske Stars ikke nøjes med at spille på Voxhall i Århus d. 9. april. Næ, de kommer minsandten også forbi København, hvor de spiller på Loppen d. 8. april.

I sidste uge skrev vi, at Josh Rouse spiller i København d. 14. maj, og det kan vi så nu supplere med oplysningen om, at han ikke ville undvære Århus. Voxhall er stedet, og d. 13. maj er tidspunktet.

Deltag i debat