Nyheder

The Polyphonic Spree i studiet

Eller måske skulle man sige, at The Polyphonic Spree er i studierne, for det enorme band optager deres tredje album i tre forskellige studier.

Albummet har fået titlen The Fragile Army, og optagelserne foregår i tre amerikanske byer: Først optager frontmand Tim DeLaughter og resten af bandet grundsporene sammen i Minnesota. Derefter samles orkestret i Chicago for at lægge horn og strygere på sporene, og til sidst samles koret i Dallas for at give musikken den himmelske og storladne fornemmelse. Hvordan det hele går, kan følges på bandets blog The Fragile Army.

Og så kan det tilføjes, at bandet efter soundtracket til Thumbsucker har fået mere filmmusik-blod på tanden. The Polyphonic Spree har indspillet to numre til filmen Lucky 13, hvor det ene af dem er R.E.M.-nummeret Shiny Happy People. Spændende!

Leave a Reply