Plader

Bound Stems: The Logic of Building the Body Plan EP

Skrevet af Lars Simonsen

Amerikanske Bound Stems maler med brede penselstrøg på denne forløber for deres egentlige debutplade, som udsendes til sommer. Lydbilledet fyldes ud med popsange tilsat periodevis støjende guitar, rumlende bas og dominerende keyboards. Resultatet er, med enkelte undtagelser, ikke særlig vellykket.

Chicago-kvintetten Bound Stems markerer med denne godt 25 minutter lange ep, at deres første fuldlængdealbum udsendes til sommer. Og skal man dømme efter disse syv numre kommer det egentlige debutalbum til at indeholde en tung ladning med popsange med dominerende keyboard samt perioder med distortet bas og guitar.

Åbningsnummeret “Crimes & Follies” bygges langsomt op og ulmer uforløst, mens forsanger Bobby Gallivan roligt indleder historien om en afsked. Stemningen i nummeret bliver mere og mere rastløs, imens rumlende bas, grumset og vrængende guitar blandes med keyboard. Alligevel snyder Bound Stems én for det klimaks, man uundgåeligt sidder og venter på. I stedet får man en sær og lettere rodet vandretur rundt om den varme grød, og det tætteste, man kommer på et egentligt klimaks i sangen, er lettere støjende instrumentale passager, som dog hurtigt afløses af Gallivans sang. Det hele munder ud i det rene ingenting, og sangen fremstår som en fuser.

Meget mere vellykket bliver det ikke, når anden skæring, “Totipotent”, tager over med altdominerende blip-blop-keyboard. Også dette nummer står lidt i stampe, og selv om Kate Gross bidrager med stemningsfuld vokal, skæmmes vokalsiden af Gallivans dirrende og nærmest skælvende fremførelse af ordene: »My old friend, I’ve been lost since… / We shake hands and he says ‘As I recall, we all move on’.«

“Wake Up, Ma and Pa are Gone” er dog et godt eksempel på, at Bound Stems vitterlig har en fin fornemmelse for at bruge de mere forvrængede og støjende passager på en vellykket måde. Efter en stille og krybende indledning bliver stemningen forholdsvis hurtigt rastløs, og med de to forrige sanges uforløste blindgyde-stemning in mente er det en ekstra stor fryd for øret, når nummeret eksploderer med støjende instrumenter og simple »yeah, yeah, yeah!«-linjer.

“Risking Life & Limb for the Coupon” afslører i lighed med “Wake Up, Ma and Pa Are Gone” lidt af den aggressivitet, der kan løfte Bound Stems’ sange til at være mere end små retningsløse pop-rocksange med en smule støj. Med en vellykket Gross/Gallivan-duet bygges nummeret langsomt op og munder ud i frustreret råbevokal: »I think I’ll take advantage of it / I think I’ll make a habit of it.«

Overordnet set resulterer de mange eksperimenter med bas, guitar, keys og vokal fra Gallivan/Gross dog mest i rodede og lidt underlige numre uden retning. For eksempel byder “Up All Night (Book of Baby Lemon Night)” samt “Up All Night Epilogue” på optagelser af, hvad der lyder til at være en rar ældre dame, som blandt andet taler om familie- og boligforhold samt madopskrifter. Damens udtalelser suppleres med lidt underliggende musik og en stemme, der blandt andet konstaterer »she frowns« og »she looks confused.« Man undrer sig over, hvad den dybere mening mon kan være, og det gør man til dels også, når det gælder ep’en som helhed. I hvert fald sidder man tilbage med det indtryk, at hovedparten af numrene er mere rodede end vellykkede.

★★½☆☆☆

Deltag i debat