Klassikeren

Bruce Springsteen: Born to Run – “I saw rock and roll future”

Bruce Springsteen: Born To Run
Skrevet af Mads Jensen

På Born to Run indfangede Bruce Springsteen ungdommens dilemmaer og drømme. Albummet er en hyldest til ungdommen, til venskab og til den amerikanske drøm. Born to Run gjorde Bruce Springsteen til The Boss.

Bruce Springsteen: Born To Run

Bruce Springsteen: Born to Run, CBS Records, 1975

Da Bruce Springsteens tredje album Born to Run udkom, var forventningerne blandede. Hans to første plader, Greetings From Asbury Park, N.J. og The Wild, the Innocent & the E Street Shuffle, havde fået ros af kritikerne, men det havde ikke været nok til at sælge det forventede antal plader. På den anden side havde Springsteen alligevel fået et trofast følge.

En af de erklærede Springsteen-fans var musikskribenten Jon Landau, som i 1974 så Springsteen live for første gang og efterfølgende skrev: “I saw rock and roll future, and its name is Bruce Springsteen.” Denne historie kender enhver Springsteen-fan – og med god grund, for Landaus hype var startskuddet til den mere end 30 år lange superkarriere, som ‘The Boss’ har haft. Med sin anmeldelse fik Landau skabt en opmærksomhed omkring Springsteen, der for alvor fik fart med udgivelsen af klassikeren Born to Run, og som mundede ud i udsolgte stadionkoncerter verden over op gennem 80’erne.

Born to Run var Springsteens hjertebarn. Han vidste, at hvis han skulle skabe sig en karriere inden for musikken, var det hans sidste chance. Derfor tog Born to Run også meget tid og energi at lave. Alt skulle være perfekt, for hvis pladen endte med at floppe, ville han ikke sidde tilbage og ønske, at han havde lavet noget anderledes.

Springsteens perfektionisme fik på et tidspunkt projektet til at gå i hårknude for ham og produceren Mike Appel. Derfor trådte førnævnte Jon Landau, som Springsteen var blevet gode venner med, til og tilbød sin assistance som producer. Sammen lykkedes det Springsteen, Appel og Landau at få færdiggjort albummet. Når det trods Springsteens kompromisløshed kunne lade sig gøre, skyldtes det i høj grad, at han og Landau havde de samme visioner for albummet. Landau hjalp Springsteen med at få den lyd og stemning, som allerede fandtes i Springsteens hoved, ned på bånd. En fremtidens rock and roll, men med klare rødder i fortiden.

Der var en større gruppe musikere med inde over projektet. Det var nødvendigt, eftersom Springsteens krævende ører krævede besværlige arrangementer og over tyve forskellige instrumenter. Springsteen var ultraperfektionistisk og nærmest helt umulig at stille tilfreds, og det var flere gange ved at splitte bandet ad. Undervejs blev der da også ændret i sammensætningen af det legendariske E Street Band. F.eks. hjalp Steve Van Zandt så meget med inputs og idéer, at han efterfølgende blev guitarist i bandet. Jazz-trommeslageren Ernest “Boom” Carter forlod derimod definitivt bandet lige efter indspilningerne. Hans efterfølger Max Weinberg har i senere øvrigt indrømmet, at der er passager på Born to Run, han aldrig har kunnet eftergøre nøjagtigt.

Heldigvis var det arbejdet værd. Born to Run vil altid stå som Springsteens absolutte mesterværk. Det er det mest bombastiske og episke album, han har lavet. Hver gang man hører det, bliver man imponeret over den energi og ungdommelighed, der bliver udtrykt i tekst og musik. Allerede umiddelbart efter udgivelsen fik albummet kommerciel succes. Det, at han var den første ikke-politiske person nogensinde til at pryde forsiden af både Time og Newsweek samme uge, taler sit tydelige sprog om den helt berettigede hype, der var omkring Springsteen.

Det ultimative ungdomsalbum
Born to Run er det album, alle burde lytte til i deres ungdom. Som ung har man alle døre åbne, og alligevel ved man ikke, hvilke man skal gå gennem. I ungdommen lever man i en konstant tilstand af frustration, samtidig med at man er overbevist om, at fremtiden nok skal bringe noget bedre. Ingen plade indrammer bedre de dilemmaer end Born to Run.

Det er ikke uden grund, at ungdommens dilemmaer er det gennemgående tema på pladen. For det var i den grad her, Springsteen fandt sig selv og fandt ud af, hvad han ville. Hver sang skaber en stemning, en følelse, der handler om at være ung og om ikke at vide, hvilket ben man skal stå på. Albummet handler om at komme væk – om at satse alt på ,at livet har mere at tilbyde. I “Thunder Road” synger Springsteen “It’s a town full of losers / And I’m pulling out of here to win.”

Og det er netop, hvad Born to Run handler om: at kræve noget bedre for sig selv, at tage sin “best girl” under armen og køre langt væk. Det er lige meget hvorhen, for det kan kun blive bedre.

På titelnummeret er temaet også i høj grad ungdommens frustrationer. At være smådeprimeret og føle sig kørt fast er noget, alle kan genkende fra deres ungdom. Samtidig med at det er frustrerede personer, pladen præsenterer for lytteren, virker sangene alligevel opløftende. Man bliver ikke frigjort for frustrationen, men man tror på, at det kan lade sig gøre. Man får styrken til ikke at opgive håbet. Passagen “I wanna die with you out in the streets tonight / in an everlasting kiss” fra “Born to Run” får det til at løbe koldt ned ad ryggen på mig, hver gang jeg hører det. Det er så smuk en kærlighedserklæring, at den næsten er for meget – og alligevel er den så rigtig. Den nærmest naive tro på kærligheden kan hurtigt hive et par ungdomsforelskelser frem på den indre tv-skærm.

“Backstreets” er en utroligt stærk kærlighedserklæring til en ven. En smuk sang, som kan få smilet frem på læberne, når man pr. automatik begynder at tænke tilbage på egne minder om svundne tider med en tidligere bedste ven, som man efterhånden sjældent ser.

Baby we were born to run
Åbningsnummeret “Thunder Road” lægger ud med mundharmonika og klaver. Det skaber sammen med teksten en trist, men samtidig smuk scene, som man klart ser for sig fra første ord:

The screen door slams / Mary’s dress waves / Like a vision she dances across the porch / as the radio plays / Roy Orbison singing for the lonely.”

Hovedpersonen i denne filmiske fortælling ønsker brændende at få sin kæreste med væk – lige meget hvorhen, bare væk: “The night’s busting open / These two lanes will take us anywhere.

Vi ved ikke, hvordan deres historie ender. Vi ved kun, at de tager chancen. De sætter alt på et bræt og kommer væk. Om de også kommer videre, er op til lytteren at afgøre. Med “Thunder Road” er scenen sat til et ungdomsdrama med rock n’ roll som fortæller.

Born to Run fremkalder uafbrudt billeder og scener fra det klassiske USA, som man kender det fra 70’ernes ungdomsfilm – dog uden fjolleri, for her er det alvor: Det er nu eller aldrig! Hos Springsteen lever den amerikanske drøm i bedste velgående. Bilerne er frihedsmaskiner, der skaffer os ud af dette fordømte hul. “Hvis du tager med mig,” lover han, “så finder vi noget bedre. Vi kan gøre det, du og jeg.” Håbet lever. Den amerikanske drøm er langt væk, men vi skal nok finde den.

Nogle af Springsteens stærkeste tekstpassager nogen sinde er at finde i titelnummeret, og de er solidt underbygget af et dynamisk band, der gør “Born to Run” til en af de vigtigste amerikanske rock n’ roll-sange nogensinde. Når man hører Springsteen synge “Together, Wendy, we can live with the sadness / I’ll love you with all the madness in my sou,,” tror man ham. Og det er netop håbet og troen, det handler om. Springsteen har en uforlignelig evne til at gå lige i hjertet på lytteren. Musik og tekster, der under alle andre omstændigheder ville virke ulideligt storladne, filmiske og klichéfulde, bliver i Springsteens hænder til melankolske perler, der ender med at røre lytteren. Selv om USA har sine utiltalende sider, er der alligevel noget ved “the land of hope and dreams”, som rammer en nerve hos mange af os. Det er den nerve, Springsteen fandt på Born to Run og mange gange siden.

“Tenth Avenue Freeze-out” rammer så afgjort også den nerve. Sangen handler om at kæmpe indædt for at nå sine mål, og det er let at se en parallel mellem “Tenth Avenue Freeze-out” og det pres, Springsteen følte med sit tredje “make-or-break”-album. Han forestiller sig resultatet af Born to Run:

From the coastline to the city / All the little pretties raise their hands / I’m gonna sit back right easy and laugh.”

Han drømmer om, at det hele bliver bedre.

At denne sang betyder noget specielt for Springsteen, kan man høre på talrige tyve minutter lange live-udgaver af den ellers godt tre minutter lange sang. “Tenth Avenue Freeze-out” er sangen om Springsteens drøm, der gik i opfyldelse.

Det er blevet sagt om Born to Run, at man kan se den som én lang, varm sommernat i New Jersey (eller i princippet hvor som helst), hvor man i løbet af natten følger forskellige menneskers skæbner og drømmer deres drømme. Og det er sådan, man oplever pladen. Man mærker alle disse forskellige håb og drømme, når man hører historierne, og kan ikke undgå selv at føle sig fanget, selv at ønske at komme væk.

Bruce blev til The Boss
At det har krævet tålmodighed at få sangene til at gå op, kan man tydeligt høre på hele pladen. Ikke mindst på albummets finale, det kompositoriske mesterværk “Jungleland”. Nummeret indledes med strygere og klaver og eksploderer derpå i et næsten helt urimeligt brag af trommer og talrige elguitarer og basser. Dernæst sættes tempoet igen helt ned, og tilbage står kun klaveret, bassen og strygerne, som nu bliver suppleret af en saxofon. Så bygges der igen energi op med tunge, kraftige trommer og elguitar. Der kommer en lang, dynamisk solo, som hen imod slutningen af nummeret munder ud i et afdæmpet klaver. Melankolien i dette triste klaverstykke underbygges af et svagt orgel. Strygerne kommer ind igen og gør musikken så trist, at man får tårer i øjnene. Melankolien bliver mere og mere desperat, indtil det afbrydes med et break, hvorpå dramaets afslutning følger med klaveret som hovedaktør.

Læg til dette fremragende arrangement en vokal, der svinger lige så meget i styrke og energi, men som aldrig viger i intensitet, og naturligvis en dramatisk tekst på bedste Springsteen-manér, og du har opskriften på en af historiens bedste rockballader. På “Jungleland” smelter komposition og tekst sammen i en rock n’ roll-åbenbaring.

En perfekt afslutning på et perfekt album. Med Born to Run indtog Bruce Springsteen en plads som en af rockhistoriens allerstørste. Efter Born to Run gik Bruce andre veje. Han begyndte at lave mere konkrete sange om personer frem for stemninger. Han har siden lavet albums med og uden strøm, med og uden The E Street Band. Nogle albums er perfekt produceret, et er indspillet på en 4-sporsbåndoptager i soveværelset. Han har tillige lavet et decideret kærlighedsalbum.

Vil man rigtig kende Springsteen, kræver det, at man lytter til hver af hans plader. Vil man forstå, hvorfor han blev til The Boss, behøver man blot at lytte til Born to Run.

Trackliste:
1. Thunder Road
2. Tenth Avenue Freeze-out
3. Night
4. Backstreets
5. Born to Run
6. She’s the One
7. Meeting Across the River
8. Jungleland

Deltag i debat