Nyheder

Mark E. Smith udgiver selvbiografi

Excentrisk er et mildt ord at bruge om det legendariske engelske band The Falls enerådige frontmand Mark E. Smith. Siden 1977 har Smith og hans forskellige samarbejdspartnere i bandet skabt et nærmest uoverskueligt væld af plader.

Han har altid haft en gigantisk karisma som bandleder, og samtidig har han været notorisk berømt for at smide folk ud af bandet for et godt ord – siden starten har intet mindre end 47 folk været med i bandet. Alkohol har Smith som oftest haft lidt for svært ved at sige nej til, og lidt for intense affærer med hårde stoffer har ligesom voldsanklager mod band-kollegaer krydret Smiths liv særdeles rundhåndet.

Ud af sådan et livsforløb kan der fiskes massevis af bizarre historier, og det er Mark E. Smith udmærket klar over. Derfor udgiver han til november en selvbiografi kaldet The Two-Year Gap, der ifølge forlaget vil berøre fængelsophold i USA, narko, skilsmisser og alt det andet, f.eks. konkurser, der følger med et hårdt og kaotisk liv som kompromisløs rockstjerne.

Deltag i debat