Nyheder

Max Richter eksperimenterer

Max Richter udgav i 2004 albummet The Blue Notebooks på selskabet 130701 – et underselskab til engelske Fat Cat Records.

Albummet bestod af tyste, klassiske passager behandlet elektronisk og var en opfølger til hans mere klassisk-orienterede debutalbum Memoryhouse, som blev udgivet på BBC’s selskab for klassisk musik Late Junction.

Skiftet fra et klassisk til et mere, rent musikalsk, moderne pladeselskab viste en udvikling i Max Richters musik. Og nu tager han endnu et skridt i den eksperimenterende retning.

Seven Things I Daren’t Express – eller bare Seven Things – er et nyt skotsk pladeselskab, som kun udgiver downloads. Man kan abonnere på udgivelserne for et år eller betale for enkelte downloads.
Selskabet huser en lang række eksperimenterende kunstnere som Charlemagne Palestine, Luc Ferrari og altså Max Richter, som dermed er kommet i endnu mere eksperimenterende selskab, end han var i på Fat Cat.

Besøg Max Richter på internettet

Deltag i debat