Plader

Most Valuable Players: You in Honey

Skrevet af Rasmus Bækgaard

Den svenske gruppe Most Valuable Players spiller på deres debutplade en stilsikker indietronica med en gennemgående kølig melankolsk stemning. Selv om pladen er lytteværdig, er den dog for anonym til rigtigt at gøre en forskel.

En sammensmeltning af elektroniske manipulerede klangflader, beats og håndspillet akustisk guitar er hovedingredienserne på albummet You in Honey fra den debuterende svenske gruppe Most Valuable Players. Det slås allerede fast i den korte og skitseagtige åbningsskæring “A Dream (Dreamt)”, der netop består af en akustisk guitar og vokal, der spilles baglæns – ikke helt ulig Radiohead i tiden omkring Kid A.

Det første rigtige nummer, “AC in HCMC”, sættes i gang en langstrakt keyboardflade og et roligt beat samt et klaver, der lyder som housebølgen først i halvfemserne. Nummeret har et roligt melankolsk feel og bevæger sig stille og roligt fremad med en kølig vokal, og det hele giver lidt af en chillout-fornemmelse, som man kender den fra eksempelvis Röyksopp.

Netop denne norske duo er en oplagt referenceramme for Most Valuable Players. Der er en kølig elegance over MVP’s musik, der på den måde lyder ekstremt nordisk. Når man lytter, kan man tydeligt genkalde sig billeder af sneklædte, mennesketomme landskaber og klare skovsøer – eller lyden af stilhed, selv om det egentlig er en selvmodsigelse.

Men som det også gælder for store dele af skandinavisk design, hvor de rene linjer er i højsædet, kommer Most Valuable Players hurtigt til at virke kold og distanceret. Musikken er iørefaldende og fint produceret med mange detaljer, og det er tydeligt, at det er et band der gerne vil eksperimentere med deres udtryk. Men når det er sagt, så er musikken også særdeles anonym, og de fleste sange er glemt igen, så snart pladen løber ud.

“Guess My Name” udfordrer i højere grad lytteren med et lidt uorganiseret rytmisk forløb med blandt andet en samplet trompet der kører lidt ude af takt og en pivfalsk vokal i omkvædet, der kommer sådan lidt ud af et blå. Netop det rodede får Most Valueable Players her til at hænge fint sammen, og sangen har en smittende energi og en charmerende a la Flaming Lips, der arbejder med nogle af de samme virkemidler i grænselandet mellem det velproducerede og kaotiske.

Most valuable players har ifølge pressematerialet haft et mindre indie-hit med “Stockholm Doesn’t Belong to Me”, og det er også et glimrende nummer med masser af kontraster. På den ene side gør samplet publikumsjubel og en festligt klingende trompet nærmest musikken overstadig, mens vokalen og keyboardfladerne har den samme kølighed som resten af pladen. Disse kontraster fungerer rigtigt godt, men sætter samtidig også i relief, at en for stor del af materialet på pladen ganske enkelt er for anonymt.

Instrumentalnummeret “Most Valuable Players vs. the Technology” er pladens længste og et godt eksempel på det anonyme. En akustisk guitar kører nummeret igennem, og herover er lagt noget fløjtespil og lidt andre instrumenter, men det kommer til at lyde alt for meget som den slags new age-musik, der mange steder bruges som afslappende baggrundsmusik.

Samlet set har You in Honey en spilletid på 30 minutter, og med fire ud af 11 numre, der blot er små mellemspil, er pladen kvantativt set noget tynd. Det ville ikke gøre så meget, hvis kvaliteten var i orden, men her er min dom, at det er lidt for svingende. You in Honey er langt hen ad vejen en fin plade, men den mangler noget kant for at løfte sig op over det anonyme og middelmådige. Jeg savner ganske enkelt mere af det mod til at udfordre lytteren, som gruppen viser i enkelte sange.

★★★☆☆☆

Lyt til “Stockholm Doesn’t Belong to Me”:
[audio:http://hem.bredband.net/mostvaluableplayers/mp3/MostValuablePlayers-StockholmDoesntBelongToMe.mp3]

Deltag i debat