Plader

Off the Sky: It Is Impossible to Say Just What I Mean

Skrevet af Erik Bendix

“Stille og roligt” og “uden de store dikkedarer” må være de bedste beskrivelser af amerikanske Off the Skys seneste udgivelse. Enmandsprojektets ambient bruger ikke store armbevægelser. Man kunne dog som lytter godt ønske sig mere musikalsk personlighed, og hele pladen fremstår temmelig ligegyldig.

Den amerikanske ambientmusiker Jason Cord leverer under pseudonymet Off the Sky yderst afslappende musik, og hans seneste udspil bærer den sigende titel It Is Impossible to Say Just What I Mean. Titlen refererer til et problem, enhver udøvende kunstner kender til. Uanset hvor meget en kunstner end prøver, vil slutproduktet aldrig helt kunne udtrykke alt det, som vedkommende ønsker. Ser man bort fra dette faktum, kan man ikke sige, der sker meget på denne udgivelse, men det er vist i og for sig heller ikke meningen. Her er nemlig tale om old school-ambient, der stille og roligt fører lytteren med sig ind i natten. Denne udgivelse stammer uden tvivl fra et vaskeægte B-menneske, der først står op ved frokosttid.

Formlen på It Is Impossible to Say Just What I Mean er på ingen måde ny. Masser af æteriske klangflader og et nærmest ikke eksisterende tempo. Tankerne ledes hen på meditation, når man lytter til pladens ni skæringer: en god stram trikot, en kop kamillete og denne cd på afspilleren ville man i gå helt galt i byen med i yoga-kredse.

Grundtonen er gennemført melankolsk og eftertænksom, og den passer godt til de sidste timer inden lyset bryder frem. Som det ofte er tilfældet med ambientmusik, fungerer Off the Skys musik bedst som en form for stemningsdanner, man ikke skal lytte alt for nærgående til. Hvis man først begynder at lytte koncentreret, keder man sig hurtigt i selskab med de temmelig ensartede numre. Hvis man til gengæld kun hører efter med et halvt øre, er lytteoplevelsen en helt anden (og uden tvivl bedre). Dette er musik, der er utroligt velegnet at arbejde til, da den aldrig virker som distraherende for lytteren.

En af de ting, der fungerer godt på pladen, er indføringen af organiske lyde i ambientuniverset – en knirkende stol eller vinden, der blæser. Alt sammen noget, der bidrager til den overordnede melankolsk spirituelle tilgang til det musikalske materiale. Derudover blandes lyden af talende stemmer med musikken, hvilket fungerer glimrende og emmer af menneskelig ensomhed. Alt sammen er fint, men adskiller sig ikke væsentligt fra så mange andre ambientudgivelser. Det ville være rart med lidt mere personlighed i musikken, for efter endt gennemlytning sidder man tilbage med fornemmelsen af déja vu.

Det, der til gengæld adskiller Jason Cords projekt fra de fleste andre lignende projekter, er, at der ud over de elektroniske hjælpemidler også spilles på “rigtige” instrumenter. F.eks. benytter de forskellige gæstemusikere sig af trompet, guitar, trommer og klokkespil, og dette er en af årsagerne til den gennemgående organisk varme lyd, der præger It Is Impossible to Say Just What I Mean.

Alt taget i betragtning fjerner dette dog ikke den snigende fornemmelse af ligegyldighed, der i det hele taget præger denne udgivelse. Hele pladen virker som ét langt ensartet nummer, der ikke for alvor formår at tilføje noget nyt til genren, og jeg kan ikke se noget, der taler til fordel for Off the Sky frem for alle mulige andre lignende orkestre. Danske Sofus Forsberg ville f.eks. være et langt mere interessant bekendtskab, så det overordnede spørgsmål må være: Hvorfor rejse over Atlanten for at finde noget, der gøres langt bedre på de hjemlige breddegrader?

★★½☆☆☆

Leave a Reply