Plader

Prefuse 73: Security Screenings

Scott Herren beskriver selv Security Screenings som en samling af rejseskitser, men værket viser sig at rumme hidtil ukendte dybder. Trods manglende sammenhæng demonstrerer Herren alsidighed og flotte momenter, der holder appetitten ved lige indtil næste regulære album.

“This new album, Prefuse ahh 73, the ahh Silence. Yeah, hah, I gotta be honest, I ahh really not like it. Ahh, could you have any more guest-spots on there? I mean, come on! It’s a bit crowded, I mean, I don’t know. What I mean, whaaaat were you going for here, I mean what label are you on…”

Sådan lader Scott Herren alias Prefuse 73 en ukendt stemme udbrede sig om sidste års fashionable fuldlængde, Surrounded by Silence, mens hans egen stemme snubler i samtalen og dermed ikke får givet svar på tiltale. Og dog, idet nummeret hedder “Illiterate Interlude”, besvares de misfornøjede anmeldelser let og elegant. Alligevel synes denne udlægning af meningen med den producerede dialog ikke fyldestgørende. Måske har Herren indrømmet, at Surrounded by Silence var alt andet end stilhed, og at det nu, knap et år senere, er tid til igen at søge bort fra den lettere kakofoniske og komplicerede overflod.

Allerede inden den latente selvkritik har han da også demonstreret knitrende samples af historiske filmdialoger og en befriende typisk Prefuse-collage, “With Dirt and Two Texts – Afternoon Version”, der deler klang og rytmisk opbygning med One Word Extinguisher-nummeret “Uprock & Invirogate”. En komposition, der ikke giver de glimtvise indslag af støvet croon, jazzet hiphop og støjende postpunk mere end nogle få sekunder hver, før Herrens egen billedstormende beat-hop overtager scenen.

Som lytter er det en berusende oplevelse at høre Prefuse tilbage i sit eget element. Det er som at bladre gennem arkiver af hengemte beatkonstruktioner eller surfe universets skrattende radiobølger. Det er dynamisk, sprudlende og konstant foranderligt, lige indtil musikken og scenelyset dæmpes for kun at lade et gulligt teaterspot fremhæve en klar og poetisk klingende mandestemme på No Special Bed:
“I have no special bed, I give myself to those who offer love. Can it be wrong? Lonely rivers going to the sea give themselves to many brooks in passing. So it is with me. Undiscovered and alone till someone says the magic word.”

Og som det sidste ord ekkoer i højtalerne og sindets korridorer går det op for én, at Security Screenings alligevel ikke er Prefuse som i de gode gamle dage. Og dernæst, at det sådan set ikke gør det fjerneste, for der er jo heller ikke givet lovning på noget regulært album. For at bruge Scott Herrens egne ord er udgivelsen derimod:
“A collection of songs based on the reactions to certain things that happened through the course of doing press, touring, and recording for the past year or so. It’s not a follow up to Surrounded by Silence, but merely a transition between the last album and what’s to come, the next one is to be completely different all together.”

En udtalelse, der går glimrende i hånd med udgivelsens karakter af meta-musik. Kompositionerne bevæger sig stille og eftertænksomt i skyggerne og bør ikke opfattes som et billede på Herrens aktuelle lyd undervejs i sin musikalske udvikling, men snarere som et bagvedliggende kludetæppe, der komplimenterer hans hidtidige diskografi.

“Weight Watching” henleder tankerne på Herrens virke i Savath + Savalas, hvis spanske guitarer og eksotiske melankoli bibringer det diffuse lydbillede en sjælden ro og skønhed. Denne tendens til afdæmpede, næsten graciøse melodier viser sig hurtigt at være Security Screenings‘ tilbagevendende motiv, der i høj grad også findes imod pladens afslutning.

Blandt andet er sidstnævnte af de to prominente samarbejder (Scott Herren har trods alt ikke kunnet dy sig for at invitere Kieran Hebden alias Four Tet og Babatunde Adebimpe fra TV on the Radio) således en fuldstændigt nedbarberet behandling af sangerens særegne stemme, mens den simple og forvrængede rytmik i “Creating Cyclical Headaches” tydeligvis har mere tilfælles med Kieran Hebdens end med Herrens egne værker.

Værkets mangel på fokus og intensitet gør, at det aldrig bliver samme kropslige oplevelse som tidligere triumfer. Dog vedbliver følelsen af musikalsk encyklopædisk rundtur med den forskel, at Security Screenings på afstand beskæftiger sig med den ensomme og drømmende beruselse af verdens uendelige sammenhænge. Herrens nye drejning har potentiale, men så længe han ikke ønsker at betone potentialet og gennemarbejde rejseskitserne, forbliver værket besynderligt og abstrakt med enkelte store øjeblikke.

★★★½☆☆

Deltag i debat