Interview

Ud i de uudforskede territorier

Under Byens fans har i årevis sukket og længtes efter en ny plade fra Under Byen. Og langt om længe er bandet på ny landet på dansk grund og har udgivet ny musik. Men hvad skete der i al den tid, og var de nogensinde væk?

»Man bliver afhængig af live-jobs! De aftener, hvor man ved, hvorfor man har brugt tre år på at lave en plade og kørt hele dagen for at komme ned og spille et eller andet sted i Europa. Så giver det hele mening lige pludselig. Det er belønningen.« Morten Larsen ser meget eftertænksom og alvorlig ud ved ordene.

Lidt abstrakt og forsagt supplerer trommeslager Stine Sørensen: »Der opstår noget energi imellem publikum og os, som går begge veje, som gør det helt vildt meget værd i forhold til at være menneske.« Der er nærmest ærefrygt i deres stemmer, når de omtaler glæderne ved at blive hørt af opmærksomme lyttere.

Under Byens koncertkalender har siden starten af 2005 været spækket med optrædender uden for Danmarks grænser i lande, hvor det danske sprog ikke falder lytteren lettilgængeligt. Til trods for sproglige uoverkommeligheder møder publikum talstærkt frem til gruppens koncerter i både Belgien, Schweiz og Frankrig. »Der kommer i virkeligheden ret mange til vores koncerter i udlandet – vi er kommet over den fase, hvor vi skulle bygge det hele op, hvor folk aldrig havde hørt om os før.« Den hidtil tavse pianist og idémand Thorbjørn Krogshede lader udtalelsen svæve en smule.

»Mange af dem har, i hvert fald nu, også hørt om os før,« formaner Stine efterfulgt af en diskret jublende Morten: »Folk har været meget nysgerrige efter at se os, og så er det jo rart, når man kommer tilbage og kan mærke, der er sket noget, og folk har taget flere med.«

Masser af rokader
Trods lange busture rundt i Europas kroge har sjakket præsteret at holde hinanden ud trods trang plads og tvungent samvær: »I starten hang vi i gardinerne og råbte og skreg hele vejen ned gennem Tyskland.« Alle griner erkendende ved Mortens udtalelse. »Det var selvfølgelig i længden enormt stressende for alle parter. Vi er blevet meget bedre til det – man oparbejder hver især nogle rutiner og finder ud af, hvordan man bedst finder ud af at være på tour.«

Under Byen har på flere fronter skiftet ud, siden de i 2002 udgav albummet Det er mig der holder træerne sammen. Anders Stochholm har forladt bandet, men er kommet halvvejs med igen. Myrtha Wolf er helt ude, Morten Larsen har skiftet trommesættet ud med en cello, mens Stine Sørensen i 2004 overtog hans plads ved slagtøjet. Komponist Krogshede brokker sig en smule i den forbindelse: »Vi har byttet meget rundt på rollerne i bandet. Jeg må for eksempel åbenbart ikke spille klaver mere. Men det er den slags rokader, der gør, at vi inden for vores afgrænsede, definerede områder er nået frem til den lyd, vi har på den nye plade,« pointerer han.

»Vi søger altid en ny måde at gøre tingene på«
På den nye plade, Samme stof som stof, har lyden i stil med springet fra Kyst til Det er mig der holder træerne sammen taget en drejning i retning af uudforsket territorium. Morten beskriver den således: »Den er mere rocket, mere vovet, mere kantet, mere skramlet, mere live! Den er ikke homogen som de foregående. Vi har ikke tilstræbt en enhed i musikken på samme måde som tidligere.«

»Vi er gået meget dogmeagtigt til værks med denne plade med at opstille love og regler for, hvad vi skulle gøre og ikke gøre, hvilke instrumenter vi skulle tage og gribe fat i i stedet for, hvad vi benyttede tidligere,« supplerer Stine.

Morten uddyber reglernes betydning: »Vi har afgrænset os for netop ikke at prøve at lave det samme igen og igen. Vi kan jo mærke, at der er nogen ting, vi har udviklet os til at være gode til, som falder os meget nemt, fordi vi har gjort det rigtig meget, hvilket bliver til nogle vaner og uvaner. Vi har simpelthen haft et behov for at udforske nogle andre sider af gruppen og været nødsaget til at lægge nogle forhindringer ud, så det simpelthen ikke kunne lade sig gøre for os at falde i de nemme rutiner. Vi blev simpelthen nødt til at søge nye veje. Vi forsøger at fortælle en ny historie hver gang.«

Vi er mere modige musikere i dag
Processen frem mod den nye plade har som sagt været lang, men tiden er ikke gået uudnyttet forbi. Som sagt er meget af den brugt på at udbrede kendskabet til Under Byens finurlige univers blandt udenlandske lyttere – en proces, som samtidig skaber positive konsekvenser for musikken: »Vi er måske ikke blevet bedre musikere i den tid, der er gået, men vi er helt sikkert blevet et bedre band, i og med vi har spillet så meget sammen. Vi spiller bedre koncerter og er blevet mere modige,« forklarer Morten.

Men den nye lyd, de nye indfald, den nye struktur og de nye musikalske retninger er ifølge Thorbjørn ikke nødvendigvis bedre end de, der blev skabt tidligere i bandets efterhånden lange karriere: »Vi er bare et andet sted med musikken, fordi vi har lyst til at være det. Men jeg har det sgu fint med de to foregående plader. Jeg er glad for, de eksisterer – også til at dokumentere vores udvikling.«
»Om den nye plade er der blot at sige, at vi har lavet noget musik, vi selv synes er hundrede procent værd at stå inde for og lytte til, så derfor synes jeg også, andre ville kunne få noget ud af det,« konkluderer Stine fattet: »Vi vil jo bare gerne lave god musik.«
»Ja, hvem ved? Måske laver vi en dag en danseplade i stedet?« udfordrer Thorbjørn.
»Det er bare en skam, vi er fem år om det, hver gang vi laver noget nyt,« afslutter Morten.

2 kommentarer

  • Morten Larsen skiftede ikke over til cello. Bandet havde to trommeslagere der spillede samtidig og en Morten Svenstrup som cellist:)
    Kh Stine (en af de to trommeslagere)

  • Hej Stine
    Det er aldrig for sent med en opklaring :) Tak skal du have!
    Mvh Camilla / koncertredaktør

Leave a Reply