Plader

Veto: There’s a Beat in All Machines

Danske Vetos debutalbum er stilfuld og helstøbt. Århusianerne revolutionerer ikke dansk rockmusik, men kvintetten balancerer så fint mellem rock og elektronik, at debuten markerer sig som en af de mest interessante i 2006.

På trods af en del medieomtale – ikke mindst fordi bandet har fået kontrakt med hiphop-selskabet Tabu Records, selv om deres musik ligger fjernt fra hiphoppen – er danske Veto stadig ukendt land for de fleste. Og for de endnu uindviede kan jeg fortælle, at de genremæssigt placerer sig i området omkring det, der vel hedder ‘alternativ rock’. Som grundsten består Vetos musik af den klassiske rock-kombination: trommer, guitar, bas og sang. Disse elementer suppleres så af en generøs mængde synth- og keyboard samt programmerede rytmer, der i mange tilfælde er de bærende momenter i sangene.

I enkelte tilfælde skæres der ind til benet, og i f.eks. “I Brought the BBQ” er de elektroniske rytmer og forsanger Troels Abrahamsens stemme sangens bærende elementer. Sangen vækker associationer til en gruppe som Postal Service og deres rytmeprogrammeringer, her blot i en mere melankolsk og knap så upbeat udgave. Vetos inspirationskilder er altså ikke kun at finde i den alternative rock, men også inden for den elektroniske verden, specielt i IDM-genren med dens blanding af popsangens struktur og sang kombineret med elektroniske rytmeprogrammeringer.

På trods af elektronikkens indtog er Veto dog stadig i bund og grund et rockband, der formår at skabe et godt mix mellem de organiske og syntetiske lyde. Samtidig formår bandet at skabe intensitet, både i deres mest tempofyldte sange såsom det stærke åbningsnummer “Can You See Anything”, der fyldt med energi sparker pladen i gang.
Her hører man også for første gang, hvilken karismatisk vokal Troels Abrahamsen er i besiddelse af. Han har en stor spændvidde, mestrer flere udtryksformer og formår samtidig at være melankolsk uden at overdrive og blive patetisk. Dette kommer bedst til udtryk på pladens mest afdæmpede numre, godt illustreret på “Cannibal” og “I Brought the BBQ”, to af de mest afdæmpede og bedste sekvenser.

Mere traditionelt rockende er numre som “We Are Not Your Friends” og “You Are a Knife”, begge intense numre med klimaks i omkvædene efter en forholdsvis rolig opbygning. Det bedste nummer på pladen er dog “From A to B”, der effektfuldt starter med en sparsom rytme og en bekendende fortæller på vokalsiden. Sangen går gennem flere faser, og viser alle de positive sider ved Veto. Den inkorporerer det bedste fra såvel de elektroniske elementer som de guitarbaserede rock-arrangementer og har en spændende opbygning med et nærmest Strokes-agtigt omkvæd.

Generelt fungerer pladens numre bedst, når der fokuseres på blandingen mellem elektronik og håndspillede instrumenter. Mere konventionelle rocknumre som “Short Fused” og “Self-Made”, hvor man på specielt sidstnævnte kan høre inspirationen fra Muse, fremstår hurtige og karakterløse og er hurtigt glemt.

Efter endt gennemlytning er indtrykket, at man her har stiftet bekendtskab med et spændende og stilfuldt dansk rockband, der hurtigt har fundet sin egen lyd og niche. Der er ikke mange andre i fædrelandet, der lyder som Veto, og på nær et par skønhedsfejl er albummet en helstøbt affære med en god balance mellem virkemidlerne. Revolutionerende nyt er det ikke, og inspirationskilderne er mange, men bandet er alligevel et frisk pust og en af de mest interessante danske debutanter i år.

★★★★☆☆

Deltag i debat