Plader

Drowsy: Snow on Moss on Stone

Skrevet af Jakob Lisbjerg

Tag med en tur i finske Mauri Heikkinens lille rutschebane af et album, som starter i den lystige afkrog af humørspektret og bliver en del mørkere på anden halvdel af turen. Helt farligt bliver det aldrig, for Heikkinen viser grundigt lytteren vej, hvilket måske også er med til at gøre turen en smule kedelig.

Det er, som om kreativiteten i Finland hænger sammen med de mørke vintre, de små lukkede træhytter og en bestemt slags nordisk melankoli. Ja, den beskrivelse lyder temmelig klichéfyldt, men lyt bare til en lang række af de finske album, som er nået uden for landets grænser det seneste år. Duoen Mi and L’au og den finske skønhed Islaja har begge en lyd præget af isolation, kulsorte vinterdage og frostgrader af polarstyrke. Drowsys nye plade er endnu én af slagsen.

Mauri Heikkinen hedder den 23-årige singer-songwriter, der gemmer sig bag navnet Drowsy. Med Snow on Moss on Stone har han lavet sit andet album. Mens debuten Growing Green bestod af numre, som Heikkinen havde skrevet og indspillet over flere år, er Snow on Moss on Stone indspillet på få måneder hen over sommeren 2005 i hans forældres hus i en lille sydfinsk landsby.

Hvad der først rammer én, når det første anslag af guitarens strenge klinger, og Mauri Heikkinens stemme føjes til, er hans selvsikkerhed – og samtidig hans evne til at virke ægte. Ikke nødvendigvis i kunstnerisk forstand, for hans musikalske ligesindede som nutidige Bill Callahan og afdøde Nick Drake kan godt høres i musikken. Ægte betyder her også (og mere) en evne til at virke oprigtig, ligefrem og ikke mindst værd at lytte til. Mauri Heikkinen får lytteren til at blive hængende – for et stykke tid i hvert fald.

Snow on Moss on Stone ville egne sig godt som vinyludgivelse, for albummet er ligesom inddelt i to halvdele, der næsten kræver den lille pause, hvor nålen løftes af pladen, og den sorte vinyl vendes. “Good Old Odd Gold” er en hurtig, folkemusikalsk oplevelse uden vokal, som drives fremad af en harmonika og skæve Balkan-rytmer. Foruden det lidt for lalleglade åbningsnummer “Bakery” er tempoet her en del højere end på resten af albummet. “Good Old Odd Gold” deler altså ikke albummet rent tempo-mæssigt, men mere stemningsmæssigt – og musikalsk, vil nogle måske sige.

Første halvdel af Snow on Moss on Stone er afdæmpet og simpel Nick Drake-inspireret guitar-folk med “Hues” og “Go Well” som de klareste numre. Efter “Good Old Odd Gold” graver Mauri Heikkinen sig ned i et dybere lag af sindet, hvorfra han henter de langsomme og mørkere “Words of Warmth” og “Bed of Pyre and Wood”.
Fra samme sted i hans indre må den desperate råbe-hymne “Off You Go All Authors” også stamme; her formidler Mauri Heikkinen sin desperation udelukkende gennem harmonika og hans vokalskrig. Ganske virkningsfuldt.

Albummet lukkes med piano-stilstanden “Plangent Suite”, der sætter punktum for et album, der starter højt oppe i det umiddelbare sind og ender dér, hvor få frivilligt bevæger sig hen. Mørket bliver dog aldrig noget sted ufremkommeligt eller uvelkomment, og Mauri Heikkinen er en god vejviser. Når han så alligevel ikke får lytteren til at følge med hele vejen i begejstring, er det dels, fordi han ikke varierer sit udtryk nok, og dels fordi Mauri Heikkinens sange virker som et solidt stykke håndværk, der dermed ikke er mere, end de giver sig ud for.

★★★½☆☆

Deltag i debat