Plader

Gregor Samsa: 55:12

Skrevet af Mikkel Steensgaard

Amerikanske Gregor Samsa sender på deres debutalbum lytteren på en rejse gennem et kringlet lydunivers, hvor stemningerne skifter, men intensiteten opretholdes, indtil sidste tone ringer af. Drømmende, minimalistisk postrock, som er medrivende fra første gennemlytning.

1, 2, 3 … knips. Du vågner af trancen efter 55 minutter og 12 sekunders hypnotisk postrock. Gregor Samsas album 55:12 er netop slut. Og nu virker det dragende at læne sig tilbage, trykke play igen og endnu engang synke ind i Gregor Samsas stemningsfulde univers.

55:12 er det første album i fuld længde fra de fire amerikanere i Gregor Samsa, som tidligere har udgivet to ep’er, bl.a. 27:36. Musikken er til tider så minimalistisk og skrøbelig, at den ligger på kanten til ingenting med blot en enkelt tone hængende fra en guitar eller en stille hvisken til at holde skiven drejende.
Dette kan dog hurtigt ændre sig, og albummets anden skæring, “Even Numbers” er et godt eksempel herpå. Nummeret skifter mellem storladen postrock i fin stil, hvor trommer og elegant strygerarrangement løfter nummeret op mellem de afdæmpede og ekstremt enkle passager, hvori den mandlige forsanger blot hjulpet af tre toner på guitar med nærmest hymne-lignende gentagelser leder nummeret mod endnu et kraftudbrud.

Størstedelen af 55:12 er instrumental, og vokalen er sjældent dominerende, når den endelig er til stede. Teksterne virker relativt banale og er oftest melankolsk tilbageskuende på ungdommens frihed og tilgang til livet. Et mere poetisk og knap så banalt tekstunivers ville passe bedre til Gregor Samsas drømmende og intense numre. Pladen har kvaliteterne til, at helhedsindtrykket ville kunne klare det og måske endda forbedres af det.

Numrene på 55:12 svinger fra knap tre til over 10 minutter. Især de lange numre virker harmoniske og gennemarbejdede. Her er der tid til, at man kan fordybe sig i sangene og komme i den rette sindstilstand. Dette er der desuden rig mulighed for, da der gennem hele pladen er en tydelig rød tråd, i form af den sjældent fine skrøbelighed, som giver pladen en fængslende stemning. Denne røde tråd gør, at albummet fremstår mere som et samlet værk end blot en cd med otte numre. Der er ingen numre, som skiller sig ud på en negativ måde, og den knugende følelse af at svæve rundt i Gregor Samsas univers opretholdes til albummets afslutning.

Gregor Samsa formår dog ingenlunde at bidrage med noget nyt til postrock-genren med dette album. Men med 55:12 formår Gregor Samsa ikke desto mindre at føre én ind i deres univers, hvor ro, intensitet og drømmende passager afbrudt af storladne postrock-udbrud danner en smuk lydcollage. Debutalbummet er et helstøbt album, som på imponerende vis formår at skabe en stemning som det er let at blive tilbøjelig til. Og så er det jo bare at trykke play, tælle til tre og lade sig drive med.

★★★★☆☆

Lyt til “Young & Old”:
[audio:http://www.ownrecords.com/mp3s/GregorSamsa_Young&Old.mp3]

Deltag i debat