Plader

Rasmus Helner: Fire in a Stone

Skrevet af Mikkel Steensgaard

Du kører på route 66, vinduet nede og en smøg i kæften. Du tænder for radioen, og Lasse og Matildes søn kommer ud. Virker det mærkeligt? Næh, for Rasmus Helners debutalbum, Fire in a Stone, er gennemsyret af lap-steel, støvet guitar og ærkeamerikansk lyd.

Allerede fra de første knastørre toner fra Rasmus Helners debutalbum, Fire in a Stone, kommer ud af højtalerne, ved man, at her er tale om en anderledes dansk debut. Lyden er gennemført amerikansk og giver tydelige associationer til lange støvede landeveje, kaktusser og vindhekse. Man opdager dog hurtigt, at der under det upolerede ydre gemmer nogle fantastisk gode melodier, som er både let tilgængelige og fængende.

Rasmus Helner har ingen stor stemme. Og heldigvis for det! Den lidt nasale og skrøbelige vokal passer perfekt med resten af pladens lyd. Han formår at presse sin intense stemme op, hvor man næsten åndeløst venter på, at den knækker. Men det sker aldrig.

Blandt pladens bedste numre kan nævnes “Hate Me”, “A Vast Delay”, “Longing” og “Associations”. Førstnævnte er et af de bedste eksempler på Helners americana-lyd. Nummeret er bygget op omkring den tørre guitarlyd, som præger albummet, og i baggrunden får man til tider enkelte toner fra en lapsteel. Rasmus Helner leverer et enormt følsomt omkvæd, hvor vokal, stemning og tekst passer perfekt sammen og ordnene »You really hate me / hate me / hate me« blandes sammen til et intenst mix af had og skønhed.

Numre som “Longing” og “Associations” er blandt pladens mere fængende og poppede numre, og de passer helt udmærket til både Rasmus Helners lyd og stemme. Det falder dog lidt uden for den generelle stemning på albummet. Trods dette er det stadig gode ørehængere, som til tider kan minde lidt om uptempo-numre fra Thomas Dybdahl eller Ben Harper.

Hvis der skal siges noget negativt om Fire in a Stone, må det være, at den amerikanske roots lyd enkelte steder kan virke lidt for søgt og måske ikke harmonerer helt med den måde, sangen ellers bliver fremført på, og derfor kan komme til at lyde lidt mere som introen til et rejseprogram.
Der er stemningsmæssigt en fin rød tråd, men for eksempel en lystig fløjtesolo i et nummer som “Hate Me” irriterer i hvert fald undertegnede mere, end den glæder. Og det er dét med at få albummet til at hænge 100 procent sammen, som Rasmus Helner nogle steder mangler.

Men som helhed imponerer albummet. Fire in a Stone er en anderledes og original debut, som egner sig udmærket til både søndage, regnvejr og roadtrips.

★★★★☆☆

Deltag i debat