Plader

Hess Is More: Captain Europe

Skrevet af Lasse Dahl Langbak

Et år er gået, siden Mikkel Hess debuterede under kunstnernavnet Hess Is More. Nu er han klar med efterfølgeren Captain Europe, der igen byder på legesyg electronica. Måske skulle Hess have brugt lidt mere tid på pladen. Store dele af den er nemlig alt for uvedkommende.

Mikkel Hess har bestemt ikke spildt tiden, siden han pladedebuterede som Hess Is More sidste år. Han har skrevet musik til og opført den live under teaterstykket Europæerne. Og nu er han allerede klar med sin anden plade, der er inspireret af selv samme forestilling. Den nye Hess Is More-plade har følgelig fået titlen Captain Europe.

Åbningsnummeret er en velvalgt indledning på pladen. Frasen “Åben og lukket som en Jørgen”, der gentages igen og igen, er, udover at være et anerkendende nik i retning af digter og filmmand Jørgen Leth, en opfordring til at være åben over for nye ideer.
Og det er præcis, hvad multiinstrumentalisten Mikkel Hess er. På Captain Europe bliver der spillet på så forskellige instrumenter som tværfløjte, banjo, maracas og xylofon. Lydbilledet indeholder også samplinger af genkendelige lyde fra hverdagen: løbende heste, en snurrende flaske, en hoppende bold og et leende barn, for at nævne et par eksempler.

De numre, hvor Hess har det melodiske for øje, fungerer klart bedst. “Yes Boss”, den lalleglade “The Magic Invention From t.d.p.r.c.” og den sambainspirerede “Love Me Do” er alle iørefaldende sange. De leveres dog med tyk ironi, så de er ikke nemme at tage alvorlige.
Tag f.eks. den kitchede duet “Yes Boss”, hvor Hess’ dybe vokal formaner »Grab that mic again / And give it your best shot,« hvortil sangerinden Bang Chaus kælne stemme underdanigt svarer »Yes boss, I’m on the mic / I’ll try to give you what you like.« Stemningen er så lummer, at nummeret ville passe perfekt på et Playboy-soundtrack.

Hullet mellem de lettilgængelige “Yes Boss” og “The Magic Invention…” udfyldes af tre instrumentalnumre. Den over syv minutter lange “Farfisa Rumba” er en elektronisk tour de force, der byder på fine, men for få kompositoriske variationer, der kan retfærdiggøre nummerets længde. Og de to jazzelektroniske eksperimenter “Grafolog” og “Piano Waltz” virker for tænkte til at være vedkommende. I førstnævnte hænger den improviserende leg på trommerne ikke sammen med den rytmebærende bas og blæserne. Lidt bedre, men stadig uden at gøre særlig væsen af sig, er den klaverdrevne “Piano Waltz”.

Helt skævt går det for Hess Is More i titelnummeret, der består af en serbokroatisk beskrivelse af Hess’ arbejdsdag, en squashspillers slag til bolden, lyden af spillekort, der klasker mod et bord og til allersidst en henvisning til åbningsnummeret, idet der hviskes »Jørgen? … Jørgen?« Underlægningsmusikken til dette spøjse og meningsløse indslag leveres af et trædeorgel, der ingenlunde gør eksperimentet mere interessant.

Mikkel Hess har en tendens til at være underlig og eksperimenterende uden andet formål end netop at være eksperimenterende og underlig. Men når hans legesyge tilgang til musikken resulterer i numre med kreative opbygninger og finurlige virkemidler, er underholdningsværdien i top. På Captain Europe lykkes dét kun på en håndfuld af sangene. Resultatet er et usammenhængende album, der som helhed må siges at være på det jævne.

★★★☆☆☆

Deltag i debat