Plader

Marvins Revolt: Fell in Love With Tanks and Satellites

Skrevet af Erik Bendix

Spænd sikkerhedsselen, og lad københavnske Marvins Revolt transportere dig ud ad deres overordentligt støjende motorvej. Støjen på debutalbummet river og kradser, men svigter dog aldrig den gode melodi. Støj møder punk møder shoegazer møder pop møder en snert af lo-fi.

Titlen på Marvins Revolts første egentlige udspil er Fell in Love With Tanks and Satellites, hvilket faktisk er en ganske rammende beskrivelse for orkestrets musik. Bandet er nemlig overordentligt begejstrede for hårdtslående støjrock, og man føler sig som lytter nærmest sønderskudt efter endt gennemlytning. Den gode melodi drukner dog ikke i ren larm. Skurende støj afløses af stille passager, der bidrager til den overordnede dynamik i musikken.

Formlen støj/stilhed er på ingen måde ny, og det er da heller ingen hemmelighed, at københavnerne har ladet sig inspirere af start-90’ernes støjrock- og shoegazer-scene. Musikken er blot en kende mere udadvendt forgængernes. Det er dog slet ikke et dårligt kendetegn, da netop det forholdsvis udadvendte udtryk bringer Marvins Revolt frem til vores tidsregning. Tag ikke fejl af noget. Der er tale om en gentagelse af allerede udførte musikalske bedrifter, men en inspireret gentagelse ikke desto mindre. Kvartetten formår at løfte arven fra forbillederne og give den et personligt præg. Og det er i sig selv en udmærket bedrift.

Københavnerne skruer bissen på stort set lige med det samme. Åbningsnummeret “Revolted” er en aggressivt tungt swingende sag, hvor det mørke og det lyse går op i en højere enhed. Nummeret fungerer og er i det hele taget svært at sidde stille til. “Revolted” rummer dog mere end blot det aggressive udtryk. Det eftertænksomme sniger sig ind i lydbilledet og gør, at musikken får flere nuancer. Denne side af musikken er absolut klædelig og gentages da også på mange af pladens resterende skæringer.

“Exploding Suns” er pladens bedste. Nummeret åbnes med en punket basgang for pludseligt derefter at blive overhalet indenom af et støjangreb af fineste kaliber. At lytte til sangen er som at sidde i en hurtigt accelererende bil, der med sikkerhed vil gennembryde lydmuren.

“F/Lava” er i øvrigt værd at fremhæve. På trods af støjen er det en rigtig ørehænger, der viser, at københavnerne evner at skrive sange, der har svært ved at ryge ud af kraniekalotten. Dette kan kaldes for pop, der er røget gennem en musikalsk makulator. Af de resterende numre er langt den overvejende del glimrende, hvilket beviser, at Marvins Revolt ikke blot skyder med løst krudt.

De eneste numre, der virker en smule overflødige, er “Sex Will Help” og “Dust on the Heads”. De lever ikke op til resten af Fell in Love with Tanks and Satelittes, idet de mangler en smule mere personlighed og udadvendthed.

Fell in Love With Tanks and Satelittes er optaget live i bandets eget studie og giver som følge heraf et ganske glimrende indblik i, hvordan orkestret må lyde live. Marvins Revolt adskiller sig fra andre støjoutfits ved f.eks. at have trestemmig sang. De tre vokaler passer glimrende til det musikalske udtryk, men de skiller sig desværre ikke særligt meget ud fra hinanden. Det lyder en smule, som om det er den samme person, der synger alle tre stemmer. Det skader dog ikke helhedsindtrykket af et band, der ved lige præcis, hvad de vil musikalsk. Alt i alt kan man ikke ønske sig særligt meget mere af et debuterende orkester.

★★★★½☆

1 kommentar

Deltag i debat