Nyheder

Solo-materiale fra Notwist-medlem

Markus Acher, den ene af Acher-brødrene, som er kreative kræfter i det tyske band The Notwist, udgiver nyt solomateriale.

Markus Acher er også med i Lali Puna og Tied + Tickled Trio, og som en del af sidstnævnte kan han opleves på dette års Roskilde Festival.

Som Rayon har Markus Acher netop udgivet pladen Libanon. Pladen er et soundtrack til filmen Maître, Lihseb Please, og musikalsk befinder vi os i et klassisk landskab polstret med cello, xylofon og knitrende beats.

For fans af minimalister som Michael Nyman og Marsen Jules er det en plade, som ikke skuffer – men som ligger langt fra de mere poppede toner i The Notwist og Lali Puna – og heller ikke er tæt på den elektroniske jazz i Tied + Tickled Trio.

Deltag i debat