Nyheder

The Divine Comedy vender tilbage

Jeg indrømmer det gerne: Indtil vi nåede lidt ind i det nuværende årtusinde, kendte jeg mest Neil Hannon for at have lagt korvokaler på Robbie Williams’ single “No Regrets”.

Så gik det op for mig, at Hannon faktisk var mere kendt for at lave småexcentrisk, alt andet end humorforladt kammerpop med The Divine Comedy end for at være Williams-korsanger. (Forstå det, hvem der kan.)
I 2004 fejrede Hannon sit 15-års jubilæum som The Divine Comedy med pladen Absent Friends, der var den første The Divine Comedy-udgivelse, hvor Hannon slet ikke havde nogle bandkollegaer. I stedet hjalp nogle få venner og Radiohead-produceren Nigel Godrich til.

19. juni udsender The Divine Comedy så albummet Victory for the Comic Muse, og endnu en gang er Hannon alene om at udgøre The Divine Comedy. På ny har han fået hjælpende hænder af gamle samarbejdspartnere, men såvel arrangementerne som produktionen af pladen har Hannon klaret helt på egen hånd.

Om skribenten

Mikkel Arre

Biografi: Der skete noget, da jeg hørte Oasis' What's the Story... Jeg kan ikke forklare, hvordan traditionalistisk rock kan give intens lyst til at begynde at høre drum'n'bass og alskens anden electronica. Men sådan gik det, da jeg var 12-13 år gammel. Katalysatoren var P3: Det Elektriske Barometer, Thomas Knaks fredagsprogrammer og for længst hedengangne Beat.
Engang skrev jeg for Murmur. Så skrev jeg for Undertoner i 10 år plus det løse. Nu skriver jeg mestendels for fagbevægelsen.

Fem favoritalbums:
Stars of the Lid: The Tired Sounds of... Hood: Cold House Modest Mouse: The Moon & Antarctica Autechre: Peel Session Steve Reich: Music for 18 Musicians

Skriv et svar

boeger