Nyheder

Tredje Shins-album til efteråret

Et tredje album med solskinsrock fra amerikanske The Shins kan forventes i oktober på selskabet Sub Pop.

Albummet bliver en efterfølger til den storsælgende Chutes Too Narrow fra 2003, der for alvor gjorde bandet populært.

Det kommende album blev indspillet i efteråret sidste år sammen med producer Phil Ek i Seattle. Phil Ek har også produceret de to forrige Shins-album, og han er derudover kendt for sine samarbejder med Built To Spill og Modest Mouse.

Albummet færdiggøres dog ikke i Seattle, men hjemme hos frontmand James Mercer i hans studie i Portland. Bandet spiller fem gange i maj i England, men har endnu ikke planlagt andre europæiske datoer.

Besøg The Shins.

Deltag i debat