Nyheder

Efterårstoner fra Nina Nastasia

Så er der endeligt nyt på vej fra sadcore-sangerinden Nina Nastasia.

Et endnu unavngivent album foreligger klar til udgivelse 11. september og kommer ifølge sangskriveren selv til at bestå af en portion ældre kompositioner, som er blevet pudset af eller omskrevet samt en række nye sange. Albummet bliver sangerindens fjerde i rækken, og samtidigt hendes første udgivelse hos FatCat Records, der allerede huser navne som Sigur Rös, Animal Collective og Vashti Bunyan.

Det er efterhånden tre år siden, at Nastasia sidst trakterede lytterne med den mesterlige Run to Ruin og forventninger er i mellemtiden vokset sig solidt store hos Undertoners redaktion. I kølvandet på albummet planlægges der desuden en efterårstour, og sangerinden skal være mere end velkommen til at gæste de danske koncertsteder.

Læs også Undertoners anmeldelse af:
Nina Nastasia: The Blackened Air

Deltag i debat