Nyheder

Hanne Hukkelberg på Roskilde Festival

Den alternative jazzmusiker gæster ifølge sin egen hjemmeside Roskilde Festival d. 2. juli.

Hanne Hukkelberg er fra samme kreative slæng som en lang række andre norske musikere, der bevæger sig i krydsfeltet mellem jazz, pop, rock og elektronika. Namedropping: Jaga Jazzist, Kaada, Shining, Exploding Plastix.

Hun udgav i 2004 albummet Little Things, men det udkom kun i Norge, og det var først, da albummet sidste år kom som en international udgivelse, at Hanne Hukkelberg for alvor blev anerkendt.

BBC har beskrevet hende som en cocktail af lige dele Billie Holiday, Coco Rosie, Joanna Newsom og Björk – og det er absolut ikke ramt ved siden af.

Hanne Hukkelbergs nye album udkommer d. 4. september, og førstesinglen er netop kommet og hedder “A Cheater’s Armoury”.

Leave a Reply