Nyheder

Ny Califone-plade til efteråret

Da frontmand Tim Rutili og resten af det vejrbidte folkblues-band Califone i starten af 2004 udgav Heron King Blues, var Undertoners anmelder udmærket tilfreds med resultatet. Her knap to et halvt år senere er der endelig nyt om, hvornår Califone på ny har en plade klar.

Det sker nemlig til efteråret, hvor pladen Roots & Crowns udkommer på Thrill Jockey. Ifølge Pitchforkmedia.com kommer den nye plade til at rumme såvel tilføjelsen af blæsere som bånd-eksperimenter. Og så kommer pladen tilsyneladende til at berøre skæbnen for et kattedyr, der kan se spøgelser:

1. Pink & Sour
2. Spiders House
3. Sunday Noises
4. The Eye You Lost in the Crusades
5. A Chinese Actor
6. Our Kitten Sees Ghosts
7. Alice Crawley
8. The Orchids
9. Burned by the Christians
10. Black Metal Valentine
11. Rose Petal Ear
12. 3 Legged Animals
13. If You Would

Om skribenten

Mikkel Arre

Biografi: Der skete noget, da jeg hørte Oasis' What's the Story... Jeg kan ikke forklare, hvordan traditionalistisk rock kan give intens lyst til at begynde at høre drum'n'bass og alskens anden electronica. Men sådan gik det, da jeg var 12-13 år gammel. Katalysatoren var P3: Det Elektriske Barometer, Thomas Knaks fredagsprogrammer og for længst hedengangne Beat.
Engang skrev jeg for Murmur. Så skrev jeg for Undertoner i 10 år plus det løse. Nu skriver jeg mestendels for fagbevægelsen.

Fem favoritalbums:
Stars of the Lid: The Tired Sounds of... Hood: Cold House Modest Mouse: The Moon & Antarctica Autechre: Peel Session Steve Reich: Music for 18 Musicians

Skriv et svar