Nyheder

Ny Mikael Simpson-plade til juli

Indierockens Niels Hausgaard er på ny klar til at kravle ud af sit hi.

D. 15. maj udsender Mikael Simpson nemlig singlen “Hvor end du er”, som er første udspil fra hans tredje soloalbum. Det udkommer d. 24. juli, og indtil videre har det ikke nogen titel. Ja, altså, det har det jo nok, men den er ikke sluppet ud til os andre. Endnu.

I det hele taget er der ikke kommet voldsomt meget ud om pladen. Der har været rygter om, at Simpson ville udsende to album på én gang – ét med elektroniske funderede numre og ét med fuld band-besætning – men da det ikke er tilfældet, er det ikke til at sige, om det nye album bliver det ene eller det andet … eller begge dele.

Om skribenten

Mikkel Arre

Biografi: Der skete noget, da jeg hørte Oasis' What's the Story... Jeg kan ikke forklare, hvordan traditionalistisk rock kan give intens lyst til at begynde at høre drum'n'bass og alskens anden electronica. Men sådan gik det, da jeg var 12-13 år gammel. Katalysatoren var P3: Det Elektriske Barometer, Thomas Knaks fredagsprogrammer og for længst hedengangne Beat.
Engang skrev jeg for Murmur. Så skrev jeg for Undertoner i 10 år plus det løse. Nu skriver jeg mestendels for fagbevægelsen.

Fem favoritalbums:
Stars of the Lid: The Tired Sounds of... Hood: Cold House Modest Mouse: The Moon & Antarctica Autechre: Peel Session Steve Reich: Music for 18 Musicians

Skriv et svar

boeger