Nyheder

The Dears erkender, at de er tabere

“Selv om det lyder klichéagtigt, er det her så klart ‘det bedste, vi nogen sinde har lavet’,” skriver The Dears’ forsanger Murray Lightburn i en mail til canadiske Chartattack.com. Emnet i hans mail er bandets nye plade, Gang of Losers, der udkommer i slutningen af august.

Deres anden plade No Cities Left var fyldt med mørk og temmelig storladen indiepop, og ifølge Lightburn er der skruet lidt ned for det storladne på Gang of Losers. Der er ikke flere strygere tilbage, men dog kigger forskellige blæseinstrumenter forbi.

Tracklisten tyder på, at der stadig er malet temmelig mørke farver på væggene i øvelokalet:

1. Sinthtro
2. Ticket to Immortality
3. Death or Life We Want You
4. Hate Then Love
5. There Goes My Outfit
6. Bandwagoneers
7. Fear Made the World Go ‘Round
8. You and I Are a Gang of Losers
9. Whites Only Party
10. Ballad of Humankindness
11. I Fell Deep
12. Find Our Way to Freedom

Deltag i debat