Plader

V/A: Mews Too – An Asthmatic Kitty Compilation

Asthmatic Kitty har mange spændende kunstnere i deres fold, og denne rundtur i deres katalog er både fyldig og interessant. En tur, der vidner om, at selskabet er mere end blot Sufjan Stevens.

Asthmatic Kitty er en helt stor pladeselskabsfamilie, hvor foldens kunstnere virker til at stå i en særlig relation til hinanden; de lader til at udgøre en enhed, der ikke blot beror på det musikalske, men også det medmenneskelige.

Denne opsamling er en stor og fyldig sag med et bred spektrum af stilarter inden for folk-pop, alternativ folk og country, og den har masser af kant og krop. Der er lidt for enhver smag. Både den iørefaldende piano-ungpigeballade af den forførende Shara Worden med kunstnernavnet My Brightest Diamond, masser af emo i selskab med Jim Guthrie og så de elektroflippede Men of Old.

De bedste kendte, der da heller ikke skuffer, er Sufjan Stevens, Castanets, Denison Witmer, Liz Janes og Bunky, der alle har en relativ bred appel. Men selv om man sagtens kan lade sig indfange og behage af de velkendte tonearter, specielt Sufjan Stevens’ fine ballade, er der masser af novice-guf at spore blandt de 24 numre.

Fremhæves skal specielt de milde akustiske folkfortællinger fra The Welcome Wagon, Jai Agnish og Steven Lambke, der alle er fine, men skarpe fortællinger om kærlighed med en blålig tone, der smukt rammer sangene ind.

18-årige Sam Rosen fremstår med en uhørt mørk vokal nærmest som Asthmatic Kittys uslebne diamant i “The Glow”, med et fantastisk korarrangement og et simpelt guitarspil, der ikke lefler for nogen, men i stedet overbeviser i al sin enkelthed.

Anderledes spøjs er den mystiske Maxel Toft og hans “Quick Fix”. Han sendte uden opfordring sin demo til Asthmatic Kitty og overbeviste i en sådan grad, at selskabet besluttede sig for at tilføje sangen til compilationen – uden at ane, hvem han var!

Mews Too stritter lidt til alle sider, og compilation-udgivelsen lider da også lidt af de sædvanlige børnesygdomme, der ligger i kølvandet på en sådan størrelse: Man får kun smagsprøverne, og når man så har investeret i de reelle udgivelser, bliver denne palet af sange lidt til overs.

Til gengæld har pladen en sådan fylde og størrelse, at der er masser at dykke ned i, og man får hele tiden nye indtryk og ting at arbejde med. Det er bestemt værd at arbejde sig ind i Asthmatic Kittys univers og lytte til de mennesker, der udgør grundpillerne i selskabet.

Hvis man overhovedet ikke har stiftet bekendtskab med hverken selskab eller de kunstnere, der er nævnt i denne anmeldelse, er Mews Too ikke et dårligt sted at starte. Man får virkelig noget for pengene, og er man til alternative folksange, fortolket af både piger og drenge, så tøv ikke, der er fyldt godt op – endda med top på.

★★★★½☆

Om skribenten

Jeppe Fly-Kristensen

 

Biografi:
"Hej P3" var en af de første på banen, men det var først i slutfirserne og op gennem halvfemserne, at musikken for alvor tog fat. Fra Pet Shop Boys, Erasure og Depeche Mode til U2, The Cure og Blur. Måske er interessen knap så poppet i dag, men den er ikke blevet mindre.

 

Fem favoritalbums:
Tomas Anderson Wij: Ett slag för dig
U2: Achtung Baby
Nick Cave: No More Shall We Part
Lambchop: Is a Woman
Mikael Simpson: Os 2 + Lidt Ro 2002

Skriv et svar