Plader

V/A: See You on the Moon! Songs for Kids of All Ages

Skrevet af Jakob Lisbjerg

På papiret er denne kompilation fremragende både idé- og indholdsmæssigt. En række af indiescenens navne har komponeret børnesange, som de leverer i versioner, der henvender sig både til børnene og deres forældre. Men flere gange lyder det, som om musikerne ikke har tænkt nok over idéen.

Det lyder som en rigtig god idé: Tag en række af de hotte navne på indie-scenen (tjek bare track-listen), og bed dem om at indspille deres bud på en børnesang. Så samler vi alle bidragene på en plade og har et internationalt indie-alternativ til den danske Åh abe.

Nu sidder jeg så med See You on the Moon! Songs for Kids of All Ages i hånden og må nok indrømme, at underkæben hænger lidt skuffende. En lang række af kunstnerne på albummet er musikere, som har udgivet gode ting, og som jeg har et varmt eller i det mindste godt forhold til; enkelte kunstnere kender jeg af navn, og kun tre, FemBots, Glissandro 70 og Detective Kalita, har jeg ikke hørt om før. Tilgangen til at lytte har dermed både været forventningsfuld og præget af nysgerrighed.

Tanken med albummets numre er, at børn skulle kunne lytte sammen med deres forældre – ikke en umulig opgave. Men efter flere gennemlytninger ville jeg ønske, jeg havde haft en hjælpeanmelder på omkring 10 år, som kunne supplere med ægte børneører, og ikke bare min fornemmelse for, hvornår børn ville synes om musikken.

Med mit eget barnlige hjerte prøver jeg at indstille mine ører på at være en lille dreng, og Great Lake Swimmers’ titelnummer “See You on the Moon” er det første hit – og faktisk albummets bedste nummer. Sangen handler om, hvad jeg skal være, når jeg bliver stor, og der er en masse lyde, der repræsenterer hver enkelt profession. Hvis jeg skal være dyrlæge, er der dyrelyde; hvis jeg skal være snedker, er der lyde af en hammer og en sav; og hvis jeg skal være rockmusiker, er der lyde af trommer og publikum. “Det er sjovt og lige til at synge med på,” siger min indre dreng.
Og den voksne del af mig må give junior ret: Det er et godt nummer – en omgang velskrevet folk-rock, som også fungerer for voksne ører.

Skuffende nok er Sufjan Stevens’ bidrag ikke så godt. Han har ellers valgt at lave en coverversion af en fransk julesang, hvor alle dyrene, der var til stede ved Jesu fødsel, fortæller om hændelsen. Det lyder børnevenligt, men i vanlig Sufjan Stevens-stil er der smurt tykt på med instrumenter og kor, hvilket gør det mere til et julenummer end et børnenummer. Junior-ørerne finder det ganske kedeligt.

Med canadiske Apostle of Hustle skrues tempoet godt op igen med “24 Robbers”, som er rodet og måske ikke så tilgængeligt – men nummeret har et fantastisk råbekor, som min yngre halvdel synes, at det er sjovt at råbe med på.
Til gengæld får Broken Social Scene godt og grundig gjort “Puff the Magic Dragon” rigtig kedelig. Jeg havde nok forventet noget mere lystigt fra dette kollektiv, men deres bidrag er for stenet og kedeligt. “Videre,” fortæller min utålmodige halvdel mig.

Tre små mellemspil, lavet af Montag, lyder mere som vugge- og sovemelodier end som børnemusik – det samme gælder Montags nummer “Bonne Nuit Etienne” og Hot Chips bidrag, som meget passende hedder “I Can’t Wake Up”.
Og faktisk begynder vi at synes, at jo længere albummet skrider frem, desto mere virker det, som om nogle af kunstnerne ikke helt har tænkt på, hvad det var for et projekt, de skulle være med i. Ja, Junior Boys og Mark Kozeleks numre virker malplacerede. Især sidstnævnte er meget voksent og alvorligt (lidt uhyggeligt, synes mine yngre ører), og det virker som et nummer, han sagtens kunne have ladet være på et af hans egne album. Kid Koala og FemBots har en mere uptempo-tilgang, som måske kan få børn til at danse? “Nej, deres lyd er mærkelig,” får jeg at vide, og de to bands må acceptere, at de rammer over børnehøjde.

Det er cool, hvis mine børn vil lytte til Sufjan Stevens, Broken Social Scene og andre af artisterne på See You on the Moon! Songs for Kids of All Ages. Men jeg ville nok servere de rigtige album for dem, for det ville være synd, hvis de blev skræmt væk af denne halvkedelige, halvfærdige kompilation, som i høj grad forsøger at sælge andensorteringsnumre som børnemusik.

★★½☆☆☆

Deltag i debat