Plader

Imaad Wasif: s.t.

Skrevet af Mikkel Steensgaard

Imaad Wasif formår med sit debutalbum som solokunstner ikke rigtigt at nå ind under huden på genren. Trods Wasifs tilknytning til The New Folk Implosion og Yeah Yeah Yeahs bliver det aldrig til mere end en lettere rutinepræget og uinteressant oplevelse. Den unge singer/songwriter mangler bid.

“Et forbløffende og historisk mesterværk med paralleller til blandt andet Jeff Buckley og Neil Young.” Således beskrives Imaads Wasifs debutalbum i pressematerialet. Spændingen var derfor stor inden første gennemlytning – og skuffelsen tilsvarende stor, da den var ovre.

Imaad Wasifs debutalbum som solokunstner er kort sagt en monoton omgang. Det, der adskiller Imaad Wasif fra de folk, han sammenlignes med, er nerve. Nerven er vigtig, især når man laver musik, der er så simpel og skrøbelig som singer/songwriter-genren. Når hele albummet er bygget op omkring vokal og guitar, kræver det nerve og vokalt talent, hvis albummet skal kunne bære.

Imaad Wasif har sidstnævnte, men formår bare ikke at variere stemmeføringen nok, til at det rigtigt bliver interessant. Derfor mangler albummet hele vejen igennem både musikalsk og vokalt klimaks. Mange af sangene ville have været ganske udmærkede, hvis blot hele den stemning, som Imaad Wasif forsøger at bygge op, var kulmineret og havde givet en afveksling og et højdepunkt.

Der er dog også numre, som holder, og hvor Imaad Wasif formår at skille sig ud fra mængden og vise en mere personlig stil, som klæder ham godt. Et nummer som “Into the Static” er et 60’er-inspireret nummer, hvor svævende højfrekvent støj sammen med guitaren skaber en næsten psykedelisk stemning, som Imaad Wasif sagtens kunne have ført videre på resten af albummet. Også “Coil” skiller sig ud med en mere beskidt roots- og americana-inspireret lyd. Den snavsede lyd klæder musikken godt og giver lidt af den kant, som resten af albummet mangler.

Albummet er indspillet på blot 8 dage sammen med Mark Nevers, som blandt andet har arbejdet med Lambchop, Silver Jews og Tindersticks. Han formår dog ikke at give at give Imaad Wasif det unikke præg, som de førnævnte alle har.

Alt i alt er Imaad Wasifs debut ikke noget dårligt album, blot en enormt anonym plade, som du ikke mangler i din pladesamling, hvis du i forvejen har et hvilket som helst andet singer/songwriter-album.
Imaad Wasif burde bringe noget af indlevelsen og energien fra Yeah Yeah Yeahs, hvor han i øjeblikket fungerer som liveguitarist på deres tour, ind i sit eget projekt. På den måde ville det lidt halvhjertede og stillestående lydbillede få noget energi og bid.

★★☆☆☆☆

Deltag i debat