Nyheder

Bob Dylan klar til moderne tider

Så kan Mimi Jakobsen og alle andre Bob Dylan-fans godt begynde at gnide sig i hænderne. 29. august har His Bobness nemlig en ny plade parat.

Albummet er nr. 44 fra Dylan og får ifølge Billboard.com titlen Modern Times. Det blev indspillet tidligere i år sammen med det band, Dylan har haft med på sin seneste turné – en turné, der blandt andet bragte ham til Aalborg, og som til sommer sender ham til Roskilde Festival.

Modern Times, der rummer 10 numre, er opfølgeren til 2001-albummet Love and Theft, der var Dylans mest sælgende album i mere end 20 år.

Om skribenten

Mikkel Arre

Biografi: Der skete noget, da jeg hørte Oasis' What's the Story... Jeg kan ikke forklare, hvordan traditionalistisk rock kan give intens lyst til at begynde at høre drum'n'bass og alskens anden electronica. Men sådan gik det, da jeg var 12-13 år gammel. Katalysatoren var P3: Det Elektriske Barometer, Thomas Knaks fredagsprogrammer og for længst hedengangne Beat.
Engang skrev jeg for Murmur. Så skrev jeg for Undertoner i 10 år plus det løse. Nu skriver jeg mestendels for fagbevægelsen.

Fem favoritalbums:
Stars of the Lid: The Tired Sounds of... Hood: Cold House Modest Mouse: The Moon & Antarctica Autechre: Peel Session Steve Reich: Music for 18 Musicians

Skriv et svar