Nyheder

Broadcast udgiver sjældenheder

Den engelske duo og eks-kvintet Broadcast har aldrig sparet på singlerne eller bidragene til diverse compilation-plader. Nu er de to medlemmer så nået frem til, at det måske kunne være meget rart for publikum at få samlet lidt sammen på den del af produktionen.

Derfor udsender Broadcast d. 21. august opsamlingen Future Crayon. Det ældste af materialet stammer fra 1998 – ganske kort tid efter at Broadcast udgav Work and Non-Work, der også var en opsamling, der samlede sammen på produktionen i de første år af bandets levetid.

At Broadcast således allerede én gang har samlet op på singler og ep’er fra den tidlige karriere, gør det ikke mindre imponerende, at Trish Keenan og James Cargill har formået at skrabe 18 sjældenheder sammen:

1. Illumination
2. Still Feels Like Tears
3. Small Song IV
4. Where Youth and Laughter Go
5. One Hour Empire
6. Distant Call
7. Poem of Dead Song
8. Hammer Without a Master
9. Locusts
10. Chord Simple
11. Dave’s Dream
12. DDL
13. Test Area
14. Unchanging Window/Chord Simple
15. A Man for Atlantis
16. Minus Two
17. Violent Playground
18. Belly Dance

Om skribenten

Mikkel Arre

Biografi: Der skete noget, da jeg hørte Oasis' What's the Story... Jeg kan ikke forklare, hvordan traditionalistisk rock kan give intens lyst til at begynde at høre drum'n'bass og alskens anden electronica. Men sådan gik det, da jeg var 12-13 år gammel. Katalysatoren var P3: Det Elektriske Barometer, Thomas Knaks fredagsprogrammer og for længst hedengangne Beat.
Engang skrev jeg for Murmur. Så skrev jeg for Undertoner i 10 år plus det løse. Nu skriver jeg mestendels for fagbevægelsen.

Fem favoritalbums:
Stars of the Lid: The Tired Sounds of... Hood: Cold House Modest Mouse: The Moon & Antarctica Autechre: Peel Session Steve Reich: Music for 18 Musicians

Skriv et svar